Storm Maymann kan hente DM titlen på hjemmebane i Junior 125

Lørdag 30. August 2025, blev fjerde afdeling af B-DM kørt i Nybøl, hvor også Junior 125 var med, og her udbyggede Storm Maymann føringen, og kan hente titlen på hjemmebane.
Det er noget tid siden at vi har set Junior 125 køre, så det var fedt, at de også kørte med hos Sønderborg Motor Club, til fjerde afdeling af B-DM. Storm Maymann vandt samlet weekenden forinden på Korskro, og det ville han også gerne i Nybøl, men der var en Svensker som drillede lidt. De kørte virkelig stærkt på den fede Nybøl bane, og i det andet heat, der havde Svenske Gustav Johnson også overhalet Storm Maymann, og lagt sig i front, men det varede ikke længe, for så udgik Gustav med maskinskade, så der var lidt hjælp til Storm, som vandt på dagen, for anden gang i træk.
Intet afgjort
De skal som mange af de andre klasser, ud og køre om det samlede Danske mesterskab, og her kan Storm Maymann vinde DM titlen på hjemmebanen i Svebølle, sidst i september. Storm Maymann er i front med 176 point, med Søren Winther på andenpladsen med 155 point, og Gustav Johnson med 145 point. Der kan ske mange ting i den sidste afdeling, så den bliver altafgørende.
Top 15 DM Stillingen

Kilde: dmusport.dk – Se alle kørerne her og deres point
Held og lykke til kørerne.































