Stort solcelleanlæg er opført ved indkørslen til Elling banen

Vi opdagede at dette skulle opføres i 2024, og nu har vi været forbi igen, og der står et stort solcelleanlæg ved Elling Banen.
Tirsdag 25. februar 2025, sidst på formiddagen, smuttede vi til Hampen Motocross Klub, for at se om de var færdige med overdækningen af deres terrasse, men der var ikke sket så meget, men der var da en håndværker på stedet. Vi ændrede derfor planen og kørte forbi Elling banen, hvor vi i 2024, så at de var ved at gøre klar til at opsætte et stort solcelleanlæg, ved indkørslen hos Silkeborg Motorsport, og nu har vi atter været forbi, hvor det står færdigt.
Ellinglund Økologi
Når man kører ind af den lange grusvej, kan man se et stort landbrug på sin højre side, og det er Ellinglund Økologi, som ejes og drives af Gert Glob Lassen. Det er for enden af hans jord, at dette store solcelleanlæg er opført, og det er faktisk godt tænkt. Placeringen ender op mod Motocross, og Speedway, der er en af de to nærmeste naboer, men det er dækket så godt af, at man slet ikke kan se det fra vejen af, og skal næsten helt ned til Silkeborg Motor Sport, før man kan se hvad det er.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

– Det er planlagt at opføre et solcelleanlæg på marken, som støder op til Elling Banen, som skal bidrage til produktionen af strøm, der skal bruges i relation til ejendommens landbrugsdrift, skriver Silkeborg Kommune i en PDF fil vi søgte frem omkring dette projekt. Se den her
Det er super smart, at kan lave en del, af sin egen strøm til driften, og en af mange grunde til at vi ikke har kunne læse vidt og bredt om dette, i landets medier, er fordi placeringen er genial. Vi havde faktisk forventet, at dette ville fylde langt mere, og se stort og klodset ud, men det er altså godt lavet, og kan på ingen måder komme i vejen for de mange aktiviteter på Elling banen.
Vil du vide mere om naboen hos Silkeborg Motor Sport, så har Ellinglund Økologi en Facebook side, hvor man kan følge med i driften, og en masse skønne dyr. Find den her