Thy Motocross Klub afholder sit første løb nogensinde i 2026

Nu bliver det virkelighed, hos Thy Motocross Klub, der midt i marts måned 2026, kan afholde sig første motocross løb.
Crossbladet har mandag 2. marts 2026 snakket med Rune Staal omkring Thy Motocross Klub, som skal afvikle sit første motocross løb nogensinde, og det sker efter det blev til en DMCU bane. Mange har allerede besøgt banen, og området, mens mange stadig har denne del til gode, og det er hele turen værd. Det er en usleben diamant, forstået på den måde, at der mangler en del før det bliver helt perfekt, og det kommer man måske til at opleve til deres første begivenhed, for det kræver virkelig meget at få meget på plads, men de gør en kæmpe indsats for at det bliver en fed dag for alle, til eventet der afvikles med Vintercup.
Thy Motocross Klub
Ryttergården er super fin, med mulighed for strøm, og her er der mulighed for at komme dagen før, men det og meget mere, kan man læse om frem mod eventet. Der er både toilet og bad på området, og til selve eventet, der kommer manden der lavede banen i omkring 2017, Søren Villadsen som vil stå for at man ikke kommer sulten derfra, med en foodtruck fra Hanstholm Fish & Chips. Thy Motocross Klub har ikke et klubhus endnu, men man arbejder på det (en pavillon) men om de når at få den klar til selve eventet, er fortsat usikkert.
Der er rigtigt mange der har snakket om at de ikke har en startbom, og det er korrekt, og den får de heller ikke klar til deres første løb, der afvikles. Her vil man lave elastik-start på området, som er trekanten (artikel foto) hvor man har fjernet de grusbunker, som var der.
Vintercup 2026 – 14. Marts
Tilmeldingen er åbnet op for det første løb nogensinde, hos Thy Motocross Klub, og her kan man tilmelde sig for bare 175kr, online i deres tilmeldingsmodul. Der er i skrivende stund 9 kørere der har fundet vej, men der er plads til mange flere, på en dag, hvor de lover flot vejr. Tilmeld dig online her – Hvis du skal have mere information om klubben, eller eventet, så kan du følge med i deres Facebook gruppe, hvor der kommer mere frem mod opstart. Find gruppen her
Crossbladet kommer naturligvis med til deres første løb nogensinde, så vi håber at møde en masse kørere, fra nær og fjern, som vi plejer når der afvikles løb, andre steder.
