Motocross Nyheder

Tirsdag åbnede Hampen MX efter sommerferien og der var mange

Lukas Ørstrøm, MX, Motocross, Crossbladet, Motocross Nyheder
Artikel foto: Lukas Ørstrøm

Tirsdag eftermiddag, der smuttede crossbladet til Hampen MX, der havde åbent efter deres sommerferie 2026.

Vi smuttede fra arbejde, og direkte til Hampen Motocross Klub, hvor de åbnede efter en velafviklet sommerferie, og her dukkede der som forventet mange mennesker op. Der var en lille håndfuld ved vores ankomst midt på eftermiddagen, for de åbner jo allerede klokken 16:00, her i sommerperioden, men frem mod 17:00, så var der altså kommet lidt over 40 kørere, så der var gang i den.

Opdelt træning

Der var godt med kørere på begge banerne, men så mange på den store, at de måtte dele træningen op, så alle passede sammen, og fik træning med sig derfra. Der var også en del udefra, for om en god uges tid, så skal der jo køres Midtcup finale på banen, så de sidste detaljer skulle finpudses.

God stemning

Det var som altid hyggeligt, og en god stemning, hvor vi naturligvis skulle høre hvad de forskellige havde brugt deres ferie på, og hvordan det var at vende tilbage til hverdagen igen. Der er egentligt ikke så meget mere at sige om denne træning, udover det var lummervarmt, men heldigvis en god blæst, som også var med til at holde støvet væk fra banen, da de manglede vand.

(vand kom der så lige natten til onsdag, så den støver nok ikke i dag).

Billeder

Vi smider som altid et album online på vores Facebook side, og de kommer online, onsdag formiddag, inden vi skal videre ud i samfundet. Se alle vores album her – Det blev også lavet noget video, men det blæste en del, og vi har ikke den nye mic endnu, så det skal vi lige kigge nærmere på.

Tak for en fed aften i Hampen.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk