FØLG OS - FACEBOOK | INSTAGRAM

Motocross Nyheder

Toke Nederby fik fighterprisen på den lille bane til DAM (4) 2025

Toke Nederby, Motocross, MX, Crossbladet, Motocross Nyheder
Artikel foto: Toke Nederby

Crossbladet´s fighterpris var i spil på den lille bane, til Dansk Amatør Mesterskab 2025, hos Aars Motocross Klub.

Toke Nederby fra Børkop Motor Sport er begyndt at køre pænt stærkt, og havde ellers en ret god dag i 50 auto standard, til fjerde afdeling af Dansk Amatør Mesterskab 2025. Toke vandt det første heat, og tog også starten i det andet, men efter et par omgange, så crashede han lige efter udgangen af et sving, og så blev det en lidt dum dag. Crossbladet stod i den modsatte ende af banen, og klikkede billeder, men kunne høre at knægten var ulykkelig, men det blev lidt bedre, da farmand (Nickolaj) nåede frem, og så kom han afsted igen.

Blev ved med at drille

Det var en ulykkelig knægt, der kørte grædende rundt på banen, men han kæmpede og kæmpede, indtil han efter en tre runder, måtte en tur omkring pitten og trøstes lidt. Her smuttede vi videre mod den store bane, men fik at vide, at efter lidt tid, så kom Toke atter afsted, og gennemførte heatet.

Blev samlet 3ér på dagen

Trods en lidt dum placering i andet heat, så skulle Toke altså på skamlen, med en samlet tredjeplads på dagen, efter en masse fightervilje, og det udløste fighterprisen i Aars.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Melia Ilkær, Motocross, MX Nord, MX, Crossbladet, Motocross Nyheder
Artikel foto: Melia Ilkær (stand-in for Toke)

Toke manglede

De kære crossforældre, de havde ikke lige forventet at Toke skulle på podiet, med en samlet tredjeplads, efter det lidt dumme, andet heat, så de havde pakket sammen, og var smuttet. Men en af klubvennerne, Melia Ilkær (billedet herover) hoppede gerne på pallen, og modtog den for Toke, og vil aflevere den til ham, så snart de ramte Børkop banen, i nærmeste fremtid. (Tak).

Godt kæmpet Toke, det er en god fightervilje du har, og helt fortjent med denne pris.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk