Trods vild varme, så skulle der trænes hos Herning Motocross

Torsdag 30. Juli 2026, havde Herning Motocross åben for træning, også selvom der var på den gode side af 30c.
Tidligt torsdag, skrev vi lidt i sjov til Sebastian Lorenzen, om han skulle ud og træne, og fik det forventede svar, at han var i tvivl, for det var jo godt nok varmt. Og varmt det var der, for vi havde omkring 33 plusgrader på dette tidspunkt, hvor vi smuttede fra arbejde, og hjem mod kontoret, hvor vi havde en forventning om, vi skulle være om aftenen. Men sidst på eftermiddagen, så kom der en besked, at Sebastian var klar (dooh) og så måtte vi bare trække i arbejdstøjet, og komme mod Uhre.
Mange kørere
Vi havde egentlig ikke forventet at der ville komme mange kørere, for med den varme, så er det ekstraordinært krævende, i en af verdens hårdeste sportsgrene. Men da vi ramte ryttergården hos Herning Motocross 16:45, så var der allerede mange, og den næste halve times tid, kom der endnu flere, og endda så mange, at man måtte dele træningen op i tre gange 20 minutter (maxi).
Vi skal jo i gang
Vi snakkede med en af fædrene til en kører, og hans korte svar til at de var dukket op, var at de skulle jo til at i gang, efter sommerferien, for anden halvdel af 2026 sæsonen, starter lige om lidt. Og den starter snart, for det er 8. august 2026, at der skal køres Jysk – Fynsk Mesterskab i Kolding, og sidst i august, køres A-DM igen, så der var en god blanding af kørere, denne torsdag på Uhre.
Billeder og Video
Vi lavede lidt ekstra video på Uhre, som vi skal i klipperummet med senere fredag, så her skal man jo som altid holde øje med vores forskellige platforme, hvor det kommer online. Det bliver også til en stak billeder, og de kommer online på vores Facebook side, fredag formiddag.
Tak for en hyggelig aften, hvor der startede noget varmt, men heldigvis endte ud med at blive køligere, for det blæser jo altid en tand mere på de kanter.








