Uacceptabel og konfliktsøgende adfærd, giver to kørere karantæne

Dansk Moto Cross Union (DMCU) har efter første afdeling, af Dansk Amatør Mesterskab, i Grenaa Motocross Klub, tildelt to kørere karantæne for resten af 2026 sæsonen.
Crossbladet var til stede hele dagen, til den første afdeling af Dansk Amatør Mesterskab, hos Grenaa Motocross Klub, og her oplevede vi heldigvis ikke nogle optrin, hverken på banen, eller i ryttergården. Nu ser vi heller ikke alt, men må være sket på et tidspunkt, i løbet af dagen, ellers har to kørere jo ikke fået karantæne, efter episoder med uacceptabel og konfliktsøgende adfærd.
DMCU
Dansk Moto Cross Union skriver på deres Facebook side.
– DMCU vil gerne takke alle kørere, officials og frivillige for et velafviklet DAM løb i Grenaa lørdag. Der blev leveret flot kørsel og god opbakning hele dagen.
– Desværre oplevede vi også episoder med uacceptabel og konfliktsøgende adfærd, som på ingen måde hører hjemme i vores sport, særligt ikke over for officials, der udfører deres arbejde frivilligt. Der blev samtidig konstateret forsøg på at omgå reglerne på flere områder.
– På baggrund af gentagne overtrædelser i løbet af dagen har DMCU truffet beslutning om at tildele to kørere karantæne for resten af 2026 sæsonen. Vi ser meget alvorligt på denne type adfærd og forventer, at alle bidrager til en respektfuld og sikker afvikling af vores løb.
– Tak til alle jer, der er med til at skabe en positiv oplevelse omkring motocross.
Med venlig hilsen DMCU Bestyrelsen
Kilde: DMCU Facebook
Crossbladet.dk kender ikke til episoderne, eller kørerne der har fået karantæne.










