BLIV AMBASSADØR | SE STARTPAKKE

Motocross Nyheder

Uheld og fejl kostede dyrt hos Lorenzen til første A-DM 2025

Sebastian Lorenzen, Motocross, MX, Crossbladet, Motocross Nyheder
Artikel foto: Sebastian Lorenzen

Sebastian Lorenzen havde ikke den start på A-DM 2025, i Randers, som han havde drømt om, men han var selv skyld i det, hvor uheld og fejl kostede placeringer i regnskabet.

Crossbladet havde hørt at Sebastian Lorenzen tumlede lidt rundt på banen i Randers, og gav ham et par dage til at sunde sig lidt, inden vi tog fat i ham. Onsdag fangede vi ham efter en træning, og her kunne Sebastian bekræfte at det ikke gik helt efter planen, selvom han havde farten, til at være med hvor det sker, men hvis man bliver slået ud af kurs, kan det være svært at finde tilbage.

God kval

Sebastian Lorenzen havde en flot kval, hvor han kørte ind på en fjerdeplads, meget tæt på 3éren, og det var her han havde en plan om at ville være, så det var godkendt.

Omstarten

Ved første heat var der omstart, og hvis man har sat sig op til noget, og det lykkedes, for kort tid efter at annullere det, fordi der er omstart, kan det være svært lige at ramme det punkt igen 100%. Det er svært at forklare, men vi ser det ofte, men det er jo også noget man kan arbejde med. Det slog i hvert fald Sebastian ud af kurs, og så begyndte de dumme fejl at komme.

Supermand

Sebastian Lorenzen kom til hoppet, hvor der også var et uheld, med en maskine blandt publikum, men Sebastian skulle ligge maskinen ned, over hoppet, og her gik det galt. Den ene fod ryger af fodhvileren, og rammer jorden, og dernæst den anden fod, og så lavede han en vaskeægte supermand, hvor han fløj af. – Det gik lidt stærkt smågriner Sebastian, mens han forklarer videre, at han ramte jorden hårdt, men fik hurtigt tumlet sig hen til maskinen, der var 3-4 meter fra landingsstedet. Det kostede placeringer og selvom det blev til en 9. plads, så var han ikke tilfreds.

Andet heat var lidt bedre, hvor der også var nogle mærkelige fejl, for han blev 6ér, men var tæt på både 4 og 5, hvor femmeren væltede i et sving, og Sebastian “hang fast” i hans maskine, så selvom det var en gave, kunne han ikke komme forbi, så det drillede lidt i Randers.

Øm i kroppen

Der skete heldigvis ikke nogle dumme skader ved supermand-uheldet, udover et ømt knæ, og en øm krop, men det skal trænes væk, og det er Sebastian godt i gang med. Den står både på fysisk træning, og træning på banerne, frem mod næste afdeling i Hjørring, hvor der er en masse sand, som han elsker. Så uheld og fejl kostede placeringer, og det sker jo for selv den bedste, men Sebastian Lorenzen er stadig godt med i mesterskabet, og er mere end klar til afdeling 2, i Hjørring.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk
×