Motocross Nyheder

Vi har haft en lang og hyggelig torsdag, hos Herning Motocross

Sebastian Hammer, Motocross, MX, Crossbladet, Motocross Nyheder
Artikel foto: Sebastian Hammer

Uhre banerne hos Herning Motocross, har haft længe åbent, og her har vi været afsted og slappe lidt af, efter en travl uge.

Det var ikke i denne omgang, at crossbladet skulle med til A-DM i Hjørring, hvilket vi er blevet spurgt om, pænt mange gange, denne torsdag 29. maj 2025. Det passede desværre ikke ind i vores program, men det gør det til gengæld, når tredje afdeling skal køres hos Herning Motocross.

Lang torsdag

Uhre banerne har haft længe åbent, altså allerede fra klokken 10:00, og frem til 18:00 (seneste vi hørte), og her landede vi inden middag. Vi havde dog en forventning om at der ikke var pokkers mange på de kanter, i og med det netop blev kørt A-DM, men her tog vi grusomt fejl.

Der var rigtigt mange kendte ansigter denne torsdag, også nogen vi helt sikkert havde regnet med, ville drage til Nord, for at se DM, men de ville altså køre motocross selv.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Hygge på Uhre, torsdag 29-5-2025
Artikel foto: Mathias Skov, Uhre 29-5-2025
Artikel foto: Hygge på Uhre, torsdag 29-5-2025

Vores ambassadør Mathias Skov dukkede pludselig op sammen med hans far, for de skulle lige klemme den sidste omgang træning i sandet ind, inden DAM i Jammerbugt lørdag. Mathias Due var også afsted sammen med rødderne, og han er tilbage på maskinen, og det er hårdt.

Drilsk kamera

Vores kamera har drillet i en periode, så vi holdte os lidt tilbage på dette punkt, og drak en del mere kaffe, og snakkede, end hvad vi normalt gør (og det er meget). Det har været en total off dag, med snak og hygge, så billeder er det ikke vildt mange af, men lidt er der da. Vi har sammensat et nyt “sæt” der skal rodes med i weekenden, men vi har endnu ikke helt besluttet os for, hvor vi skal hen, så det må blive en overraskelse, der hvor vi ender med at dukke op.

Mange besøgende

Vi har ikke det korrekte antal, for tilmeldingen drillede lidt, denne torsdag, men et godt bud er over 50, og lidt mindre, end hvad de egentlig havde forventet.

Billeder

Se alle billederne her

Tak for en top hyggelig dag på Uhre.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk
×