Motocross Nyheder
Hot lige nu

Vi kan ikke høre jer! Der mangler noget, til kørermøderne

Megaphone, Kører møde, Lyd på, MX, Motocross, Crossbladet, Motocross Nyheder
Artikel foto: Megaphone

Vi er afsted til mange forskellige events, i forskellige forbund, og her går samme problem igen, noget der er let at fikse.

Når crossbladet står sammen med kørerne, forældre, officials og mange andre, til kørermøderne, går et stort problem igen, man kan simpelthen ikke høre, hvad der bliver sagt. Nogle er rigtigt gode til at snakke højt, så de kommer ud til dem, der skal høre det, mens andre står om snakker stille og roligt, og hvis man så lige siger, at det skal være højere, får man bare at vide, man skal tættere på.

Der skal lyd på

Selvom alle rykker tæt på, så betyder det ikke, at alle hører den vigtige information, og det kan også betyde, at ikke alle opfanger de vigtige budskaber på dagen. Som sagt, så har nogle det super let ved at stille sig op foran en masse mennesker og snakke, mens andre ikke har det, og derfor skal der altså lyd på, og det problem kan løses for ganske små penge, hvor alle kan være med.

Dommerkassen – DMCU

DMCU har en stor, tung, og lidt træls dommerkasse (vi har selv haft den med), der flytter rundt til klubberne, når der afvikles events. Her kan det ikke være et stort problem, at få en megaphone til at rejse med rundt, så man til kørermøderne, kan få alle med, der dukker op til kørermøderne. Hvis den ikke kan være i selve kassen, kan man lave en tilføjelse, så svært er det hele ikke.

Kørerne – DMU

Der er rigtigt mange kørere, der rejser rundt i hele landet, og er med til de mange events, og de kunne jo tage denne kasse med rundt, eller man kunne få indkøbt nogle stykker, så der er nogle i alle landsdele. Endnu bedre, så kan man jo selv indkøbe en megaphone, de koster ikke meget.

Har sagt det før

Vi hører ret tit, at folk ikke kan høre hvad der bliver sagt til de kører møder, hvor der er mødepligt, og når de nævner det, eller vi hos crossbladet gør det, så kommer der ret ofte et negativt svar tilbage. Det er så lille en udskrivning, til noget der kan gøre så meget godt.

Megaphone eller mindre lydanlæg, det er komplet ligegyldigt, hvilke mærke, eller størrelse det har, bare man kommer ud til flokken, der skal høre budskabet. Ellers er det jo komplet ligegyldigt at have de kørermøder, hvis man ikke kan nå ud til alle, når der er mødepligt.

Find en sponsor

Det burde være muligt at finde en sponsor, der kan se problemet, og hjælpe med indkøb af dette, og så kunne man indledningsvis også nævne sponsoreren, nu alle kan høre det.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk