Motocross Nyheder

Vi kan ikke sige det ofte nok, husk en masse væske inden du kører

Mathiaz Madsen, Husk væske, Væskebalance, Drik vand, Sommervarme, sommer 2024, Motocross Nyheder, Crossbladet, MX Artikler
Artikel foto: Mathiaz Madsen

Vi kan ikke sige det ofte nok, for det er vigtigt at få en masse væske, når man dyrker sport, specielt nu hvor varmen bliver.

Det er ikke helt rigtigt sommer endnu, men det er varmt, og bliver lidt varmere her i ugen, samt en masse sol, så her skal der indtages en del væske, så det ikke går galt. Der skal meget væske til, når man dyrker sport, men også i den normale hverdag, men når man blandt andet kører motocross, så kræver det altså noget ekstra. Vi ser hvert eneste år, at kørere glemmer at indtage væske, specielt mellem heatene, hvor tiden flyver afsted, sammen med vennerne. Det er altså kontant afregning, hvis man ikke får nok væske gennem dagen, og dem der har prøvet det, ved også at det er alvorligt.

Anbefalingen

Der anbefales normalt at man drikker mellem 1,5 og 2 liter vand om dagen, hvilket er nok til at opretholde den normale væskebalance. Det kan naturligvis kræve mere, når man dyrker sport.

Vandmelon

Man kan også spise vandmelon, og det er ikke helt dumt, for den indeholder faktisk helt op til 90-92% vand, hvilket betyder at den er helt perfekt i sommertiden, og så smager de som regel også ret godt. Vi oplever mange kørere der går og gnasker i en halv melon, med en ske, og det kan noget.

Hjælp hinanden

Det gode sammenhold på banerne, kan bruges til dette, for man skal hellere spørge en gang for meget, end en gang for lidt, og eventuelt lige lave en kande vand til de unge mennesker.

Så husk det nu, en masse væske, specielt nu, hvor varmen tager til.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk