Motocross Nyheder

Victor Sebber vinder C-Maxi Mix Cup 2026 efter finalen i Kolding

Victor Sebber Andreasen, MX, Motocross, Crossbladet, Motocross Nyheder
Artikel foto: Victor Sebber Andreasen

Crossbladet har fået en snak med vinderen af C-Maxi Mix Cup 2026, der blev kørt på samme dage som DM Classic.

Vi har fået en snak med den 25 årige Victor Sebber Andreasen, fra Gørlev på Sjælland, efter han vandt C-Maxi Mix Cup 2026, som er blevet kørt på samme tid som DM Classic. Vi mødte Victor til finalen i Kolding, og tog et billede af ham (artikel foto), og aftalte at få os en snak, når vi lige var kommet på den anden side af finalen, og det er altså nu lykkedes for os.

Den lokale ungdomsklub

Victor Sebber Andreasen kom i gang med motocross i 2012, gennem dem lokale ungdomsklub (ungdomsringen) hvor han både har kørt på deres maskiner, men også selv har haft en. Her har Victor været godt aktiv i en periode, inden det blev tid til at prøve kræfter med noget nyt.

Sommeren 2025

Efter mange år i ungdomsringen blev der i sommeren 2025, købt en 250’er, som han også kører på den dag i dag, men det betød også, at han skulle prøve kræfter med DMU. Det betød også en anden klub, og her blev valget Svebølle Motocross Klub, hvor han også er medlem i dag.

DMU C-Maxi Mix Cup 2026

Der er ikke pokkers mange løb for C-kørere på Sjælland, så da tilbuddet om at køre med i denne C-Maxi Mix Cup, på samme tid som DM Classic tonede frem, så var Victor klar. Det har betydet flere overnatninger i ryttergården, specielt i Jylland, hvor han altid er kommet dagen før, og det har været en super fed oplevelse, for det er jo nogle hyggelige gamle folk, de der classic kørere.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Victor Sebber Andreasen, Vinder DMU C-Maxi Mix Cup 2026, MX, Motocross, Crossbladet
Artikel foto: Victor Sebber Andreasen på toppen af pallen

Blev B-kører i Kolding

Victor Sebber Andreasen blev B-kører i Kolding, til finalen, så nu venter der en ny og spændende fremtid, og det er han mere end klar på. Victor vil finde de hurtige løbesko frem til vinter, og så skal der lige gives en ekstra skalle, for han glæder sig meget til at finde ud af, hvor han er i denne klasse.

Planen for 2027 er at køre med i så mange B-DM som han kan, men han er ikke helt færdig med Classic cross, for han har faktisk en TM’er fra 07 stående, og den overvejer han at køre med på i 2027. Så vi kommer til at se meget mere til Victor i den næste sæson, også i Jylland.

Stort tillykke med sejren.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
×