155 kørere melder klar til anden afdeling af JM-FM 2026 i Kolding

Lørdag skal anden afdeling af Jysk-Fynsk mesterskab afvikles hos Kolding Motocross Klub, og her er 155 kørere klar.
Nu skal vi endelig i gang med anden halvdel af 2026 sæsonen, efter en lang sommerferie, og det bliver i Kolding Motocross Klub, at de starter op. Her skal der afvikles anden afdeling af Jysk – Fynsk mesterskab 2026, hvor der nåede at tilmelde sig 155 kørere, fordelt over 15 forskellige klasser.
Lovende vejr
Efter en dum uge, med typisk dansk sommervejr, så ser det ud til at vi igen er heldige med vejret, for lørdag 8. august 2026, der lover de nogen sol, ingen regn, og knap med vind. Det tegner til at blive en fed løbsdag, hvor der endelig kommer et større event til Kolding, og det har vi set frem til.
Vi melder klar
Crossbladet skal naturligvis også med til Kolding, hvor vi lander tidligt lørdag morgen, hvor der er en kaffeaftale med formanden, og lørdagens stævneleder. Vi glæder os helt vildt til at komme tilbage i ryttergården, og snakke med en masse mennesker, og så skal der klikkes billeder, og filmes, i stor stil. Selvom vi har haft meget at lave i sommerferien, så kan man slet ikke måle det op mod at være til løb, for det er en helt speciel stemning, man finder, når det hele brager afsted.
Vi ses i Kolding, til en fed dag.








