Motocross Nyheder

2025 sæsonens sidste halvdel kommer i gang med flot vejr

Alexander Johansen, Motocross, MX, Crossbladet, Motocross Nyheder
Artikel foto: Alexander Johansen

Weekenden byder på løb, både lørdag og søndag, og her skal vi i gang med sidste halvdel af 2025 sæsonen i flot vejr.

Efter mange uger med regn og blæst, så ser det endelig ud til at vejret vender her i Danmark, præcis der hvor den sidste halvdel af 2025 sæsonen sparkes i gang. Der er løb den kommende weekend, både lørdag 9. august, og søndag 10. august, så det kan simpelthen ikke passe bedre ind.

Sol og næsten ingen vind

Vejrudsigten den kommende weekend lyder på minimalt med blæst, tørvejr, og op til en 20-24 plusgrader, og det ser endda også ud til at fortsætte ind i den kommende uge 33. Det minder på mange måder om årets vinterturnering, der bragede afsted i det flotteste vejr, men vi skriver altså august måned, så der burde altså også komme bare lidt mere sommer, de kommende par uger.

Tirsdag aften 5. august, hvor vi besøgte banen i Hampen, var det en anelse underligt at have strikhue på i august måned, men det er jo noget vi skal vænne os til i fremtiden.

Nyd det gode vejr, de glade mennesker, masser af godt ræs, og husk væsken.

Vi ses ude på banerne.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk