BLIV AMBASSADØR | SE STARTPAKKE

Motocross Nyheder

Anders Sørensen rejser snart afsted mod Australien i et år

Anders Sørensen, Stubmark Race 2025, MX, Motocross
Artikel foto: Anders Sørensen

Den unge mand, som står bag Stubmark Race i Ry, smutter til Australien i et år, men eventet kommer til at fortsætte i 2026.

Crossbladet har fået en snak med den 20 årige Anders Sørensen, der står bag Danmarks fedeste stubmark race i Svejstrup, for han står foran sit livs rejse. Anders smutter nemlig om på den anden side af jorden, nærmere til Sydney i Australien, hvor han skal arbejde som tømrer, hvilket han blev udlært som, i september måned 2025. Lige nu i skrivende stund, er der en god måned til afrejse (23. februar) så vi ville lige snakke lidt med ham, for at høre hvad planen var med turen, og ikke mindst stubmark race, der naturligvis kommer til at fortsætte uændret her i 2026.

Visum i 12 måneder

Anders Sørensen har arbejdsvisum i 12 måneder, hvor han skal starte ud som tømrer, men han kunne også godt tænke sig at komme ud på en stor gård, og prøve det. Der er ikke en 100% sikker hjemrejsedato planlagt, men hvis han er afsted i mindst seks måneder, så er det skattefrit, og det er jo noget, som mange forstår, men når man kommer til et nyt land, så flyver tiden også.

Motocross Down Under

Anders har bestemt ikke planer om at droppe motocross i et helt år, for han får sendt alt hans udstyr afsted, og så håber han på at kan finde sig en god maskine i Australien. Der er virkelig mange fede baner i Australien, så det er noget han glæder sig rigtigt meget til, at komme ud og prøve.

Fritiden

Der er mange planer, men når man også har et helt år, er det godt at have drømmene på plads, og det har Anders Sørensen. – Jeg kunne godt tænke mig at købe en 4-hjultrækker, med tagtelt, og så bare kører afsted ud i naturen, og få en masse oplevelser, fortæller han videre til crossbladet.dk i samtalen. Vi spurgte i denne forbindelse ind til de mange krybdyr, der netop findes i Australien, og lige det, var Anders ikke pokkers glad for, men det kan jo være han er ekspert, når han vender hjem.

Stubmark Race, Svejstrup 2026

Bare rolig, der kommer også en 2026 udgave af Stubmark Race i Svejstrup, for det har Gitte og Eggert (mor og far) kæresten Lærke (Anders´s kæreste), og deres voksne bonus søn, Kenneth Normand, og lillesøster Anne Sofie, lovet at stå for.

Det bliver næsten det samme i 2026, men måske med lidt mere fokus på Enduro området, som mange virkelig havde en fest med, i deres super fede omgivelser på gården.

Se også: Her finder du billeder og video fra Stubmark Race Svejstrup 2025

Vi ønsker Anders Sørensen en god tur, med en masse fede oplevelser.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk
×