Caia B. Meelsen vil gerne køre nogle flere løb i 2026 sæsonen

Caia Bekhøj Meelsen vil gerne ud og køre flere løb i 2026 sæsonen, og det bliver i samme klasse som hendes lillebror.
Vi har fået en snak med den 14 årige Caia Bekhøj Meelsen, med hjælp fra Dennis (far), som er ny i motocross verdenen, i hvert fald som kører. Caia har stået lidt på sidelinjen, når lillebror Felix B. Meelsen har været afsted, men det har vækket noget i hende, og ville også gerne selv prøve.
Købte Pitbike
Dennis Bækhøj Meelsen (far) havde købt en Pitbike til sig selv, men i takt med at datteren fik mere og mere lyst til at prøve at køre motocross, endte det med at hun overtog den. De var en tur til Ottobiano, nede hos Kenneth Kaalund, og her havde de den Pitbike med, og her kom Caia i gang.
Fik 85cc i Lindknud
Tiden var inde til at den kære Pitbike skulle skiftes ud, da Caia var lidt for stor til den, så til crosslejren 2024 i Lindknud Motocross Klub, der blev hun opgraderet til en 85cc. Her fik Caia desuden også en fighterpris, hvilket var et skulderklap til, at hun skulle fortsætte hvor hun slap.
Samme klasse som lillebror
Felix B. Meelsen som vi skrev om tidligere, kører også med i C-85 til 2026 sæsonen, hvor Caia B. Meelsen skal køre, så her kan de hjælpe hinanden med gode råd. Caia kørte også med i MX Nord Cup, på hjemmebanen hos Morsø Motocross Klub i 2025, men hun vil mere.
Planen for 2026
Caia vil gerne blive bedre til motocross, og hente mere erfaring gennem en masse løb i 2026, og det passer jo rigtigt god sammen, i takt med at de to søskende kører i samme klasse. Caia vil også gerne med til flere af de populære pigetræninger, også gerne med Line Dam, som hun syntes var rigtigt godt, men det skal helst være udenfor, da det virkede lidt for klemt i Indoor.
Caia B. Meelsen er stor fan af Dangerboy Deegan og vores danske helt Nicolai Skovbjerg, hvilket man også kan se på hendes værelse, for det er jo den store drøm, at kunne blive ligesom en af dem.
















