Motocross Nyheder

Clara Hansen fik ikke den forventede opstart på 2026

Clara Hansen, Motocross, MX, Crossbladet, Motocross Nyheder
Artikel foto: Clara Hansen

Crossbladet har fået Clara Hansen til at sætte lidt ord på sit 2026, indtil videre, og her sker der en masse nye ting.

Da vi snakkede med Clara Hansen i november måned 2025, havde hun nået de mål, hun havde sat sig, og havde også en plan for 2026 klar, hvor der skete en del nyt, men starten på året, er ikke det hun gik og drømte om. Vi har fået Clara Hansen til at sætte lidt ord på det hele, og det kan du læse mere om, lidt længere nede i denne artikel.

Clara Hansen

– Starten på 2026 sæson er ikke gået som jeg havde forventet. Vi kørte til Italien for at få en masse timer på cyklen, men cyklen havde andre planer.

– På dag 3 satte den sig, og vi måtte vende snuden hjem til DK.

– Vi fik trænet godt op til DAM 1, hvor det gik fint, men siden da, så er det gået lidt ned af bakke.

– Hovedet har drillet lidt, og jeg har derfor valgt at sige, at jeg kører og hygger mig i år, så må jeg se, hvad det ender med!.

– Jeg har sammen med min far, taget beslutningen om at 2026 bliver det sidste år hvor jeg kører så mange løb. Jeg har været så heldig at få en læreplads inden for entreprenør branchen, og det har jeg valgt at sige ja til. Så det kommer til at være en prioritet, da uddannelse er vigtig for mig.

– Jeg kommer til at deltage i løb næste år, men hvad for nogle og hvor mange ved jeg ikke.

– Lige nu fører jeg SM, og i DAM ligger jeg meget godt, så lad os se hvad resten af 2026 bringer.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk