Motocross Nyheder

Crossbladet besøgte Morsø Motocross Klub til klubtræning

Artikel foto: Klubtræning hos Morsø Motocross Klub 2023

Onsdag skiftede vejret for en kort stund, og vi smuttede op til Morsø Motocross Klub, til deres klubtræning.

Vi har haft ret dårligt vejr i det midtjyske, sagt kort og godt, og da vi snakkede med Morsø Motocross Klub, kunne de fortælle, at de mere eller mindre, ikke havde fået de store mængder vand, og banen var mere eller mindre perfekt. Vi kunne ikke helt forstå det, for vi har jo set på vejrradaren, at de burde have fået vand, så det måtte vi simpelthen op og kigge nærmere på.

Vi har ikke været der i mange år

Det var en af de baner, som vi besøgte, og kørte løb på, i de unge dage, men kunne ikke rigtigt huske stedet, så vi pakkede bilen, og smuttede afsted mod Mors, onsdag eftermiddag. Det var en fin kombination, for Morten og Simon Justesen, havde klubtræning onsdag, så her kunne vi slå to fluer med et smæk, selvom vi har set en del til de to herrer, den seneste tid, men nu var de der jo.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Klubtræning hos Morsø Motocross Klub 2023
Artikel foto: Klubtræning hos Morsø Motocross Klub 2023
Artikel foto: Klubtræning hos Morsø Motocross Klub 2023

Da vi ramte indkørslen, så kom minderne

Lige da vi havde ramt indkørslen til Morsø Motocross Klub, og havde kørt 50 meter, hvor man kunne se banen, som på et store udkigspunkt, så væltede minderne tilbage, fra de unge dage. Bakkerne, hoppene, og ikke mindst den vilde udsigt, var lige præcis, som dengang, og selvom der er lavet lidt ændringer, så kunne vi faktisk ikke se det, men bare området i sig selv, var virkelig fedt.

Relativ stor klub

Morsø Motocross Klub har omkring 80 medlemmer, der boltrer sig på den knap 1.900 meter lange Maxi bane, og ikke mindst deres Mini Bane. Der er super gode parkeringsforhold, flere steder i området, samt et flot klubhus, med mange spændende spisemuligheder. Man kan sidde både inde, og ude, hvor der igen er god plads, og eller kan man bare begive sig ud og se en masse ræs, på et kæmpe område. Der er meget publikumsvenligt i denne klub, på begge baner, så her kan man opleve en masse ræs, hvis man begiver sig op på en eller flere af deres mange skråninger i området.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Simon og Morten Justesen – Artikel foto: Klubtræning hos Morsø Motocross Klub 2023
Artikel foto: Simon Justesen snakker med Vitus – Artikel foto: Klubtræning hos Morsø Motocross Klub 2023

Team Justesen, Klubtræning

Vi har efter hånden set alle varianter, af Team Justesen efterhånden, med Morten alene, Morten, Simon og Mads (Lindknud) og nu brødrene Morten og Simon sammen på Mors. Det bliver det ikke mere kedeligt af, men det er nu første gang, at vi ikke har set en super hullet bane, men nærmere en pæn bane, hvor de skulle træne på, og det var ikke det indtryk vi havde fået, når Morten skulle træne kørere, for jo mere hullet, jo bedre, ja han vil helst ikke have banerne skal jævnes.

Ros til træneren

Da de var færdige med at træne, så fangede vi lige det billede med Vitus #143, der lige skulle sige noget til Simon Justesen, og her var vi fluen på væggen. Vitus sluttede af med at sige “Simon – Du er min ynglings træner” og det kunne man godt se, gjorde stort indtryk på Simon. Det må sgu lune og høre sådanne små ting, fra dem som man træner, omkring på landets baner.

Vi kommer tilbage om få dage

En af grundende til, at vi ikke laver den helt store gennemgang af Morsø Motocross Klub, i denne artikel, er fordi at vi kommer tilbage til klubben om et par dage, helt præcist søndag 6. august 2023, hvor den sidste afdeling af Micro DM, samt Pitbike, skal køre. Her vil vi komme nærmere ind på Mini Banen, da det er her, de skal slå sig løs, og så bliver der også lidt at læse om, til den tid.

Video på Instagram

Altså uden at sige alt for meget, så er det altså bare en fed bane, med en super fed udsigt, selvom vi også har adgang til steder, publikum normalt ikke kommer. Vi lavede et par video, og smed på vores tilknyttede Instagram, som du kan finde vej til herunder

Billeder fra vores besøg

Dem her i artiklen må man ikke bruge, men bare rolig, dem og en masse andre, de kommer online i et samlet album, på vores tilknyttede Facebook side, senere på dagen. Du kan følge vores side på Facebook.com/Crossbladet.dk så du er klar, når de er online.

Find vej til Morsø Motocross Klub

Adressen: Fårtoftvej 20, 7950 Erslev

Hjemmeside: mmck.dk

Facebook: Kom til siden her

Inden længe, kan du læse mere om klubben.


 

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk