Motocross Nyheder

DAM 3, blev afviklet i rigtigt flot vejr, hos Billund Motocross Klub

Artikel foto: Udsigt over Billund Motocross Klub lørdag

Crossbladet var med til endnu en omgang Dansk Amatør Mesterskab 2023, denne gang hos Billund Motocross Klub.

Fredag 12. maj 2023, der ankom crossbladet til Billund Motocross Klub, i rigtigt flot vejr, og da vi kom til ryttergården, sidst på eftermiddagen, så var der allerede kommet mange dertil. Det var hyggeligt at kunne tøffe lidt rundt og kigge på det hele, uden man skulle stresse ud af døren, om morgenen på selve løbsdagen. Vi holdte os lidt på afstand, som fluen på væggen, men snakkede naturligvis med nogle af de naboer, man fik, og nogle som man havde mødt til blandt andet DAM 2.

Det hele summede om morgenen

Nu står vi ret tidligt op, men vi var slet ikke de eneste, der var morgenfriske, hvilket kom lidt bag på os, men var egentligt meget hyggeligt. Allerede meget tidligt, der begyndte ryttergården at summe, på en helt speciel måde, hvor rigtigt mange fædre skulle pakke bilerne ud, og gøre klar til ræs, hvor der nogle steder var mere end en med, og da det hele jo tager lidt tid, så skal man tidligt i gang. Klokken var ikke meget efter 06:00, før der begyndte at komme mange flere til, og inden man fik set sig om, så var det hele tætpakket med lastbiler, trailere, ja alt hvad der kan slæbe crossere til et løb.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Afslappet stemning til DAM 3 i Billund
Artikel foto: Afslappet stemning til DAM 3 i Billund
Artikel foto: Afslappet stemning til DAM 3 i Billund
Artikel foto: Afslappet stemning til DAM 3 i Billund

Afslappet stemning i varmen

Lørdagen skulle vise sig at være noget varmere, end hvad vi havde regnet med, og det startede tidligt på dagen. Normalt kan varmen godt stresse folk, men det var på ingen måder tilfældet, som vi oplevede det, og de fire billeder herover, forklarer meget godt stemningen, fordelt over dagen. Nogle har helt sikkert haft travlt, men som vi oplevede det, så var der styr på det meste, til DAM 3, hos Billund Motocross Klub. Der blev hygget, mere eller mindre over det hele, hvor mange af de tilrejsende klubber, boede sammen, ligesom når man ser et cirkus ramme byen, og pakke sig sammen på et sted. Det var faktisk ret fedt at bevæge sig lidt mere rundt i ryttergården, denne gang, hvilket vi slet ikke nåede på Mols, og det er helt sikkert noget vi vil gøre mere i fremover, til alle de løb, som vi kommer ud til, og så kan man også få nogle helt specielle stemningsbilleder derfra.

Noget støvet i Billund

Vi har været ind på det tidligere, at denne bane er speciel, for det er ikke jord, og det er ikke kun sand, det er en blandet mellemting, og når den er tør, så støver den helt vildt. Støvet er sort, men så fint, at det ikke sidder på cyklerne, når de kommer ind fra et heat, med mindre der er vandet.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Støvet DAM 3 i Billund 2023
Artikel foto: Støvet DAM 3 i Billund 2023
Artikel foto: Støvet DAM 3 i Billund 2023

Som man kan se på billederne herover, så var der kraftigt støv, men sådan så det kun ud, når starten ved et heat var kørt, og efter en omgang var feltet delt så meget ud, at det ikke var så slemt. Problemet var størst ved selve starten, hvor der blev kørt splitstart, for her kunne der være støv i luften, når de næste skulle sendes afsted. Nu sidder mange nok og tænker, at den løsning, den gode Benny Møller har gang i, med vandingen er mærkelig, og hvorfor han dog ikke bruger en vandvogn (spreder) til det. Der er skam mening i galskaben, for Benny havde skam spændt den store spreder for, og var på vej, men så knækkede et eller andet, så han måtte forlade den omkring mini banen, og her stod den også da løbet var ovre. Benny har som mange ved, mange gode ideer, så den løste han ret hurtigt, selvom det ikke var 100% optimalt.

Forhandlerne knoklede

ES Teknik og MX-Life var som vanligt til stede i ryttergården, og de havde mere eller mindre travlt fra morgenen, hvor der hele tiden skete en masse ting. Erik Sørensen (ES) plejer normalt at skifte dæk, fra morgen, til aften, men vi mødte ham faktisk ved banen denne gang, hvor han lige skulle se lidt ræs. Forinden havde Erik blandt andet haft en brækket Honda forbi, som havde smadret ind i en vold, og blev en anelse skæv af det, men så dukkede Lennart M. Kjær op, og slæbte afsted med cyklen.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: En brækket Honda hos ES i Billund
Artikel foto: Lennart skal afsted med Hondaen
Artikel foto: Lennart skal afsted med Hondaen

De knoklede noget med at få dyret op på baghjulet, og der stod mange og kiggede på, hvad de havde gang i, og inden vi fik set os om, så smuttede Lennart afsted med den, gennem ryttergården. Hvad han skulle med den, og hvad det endte ud med, ja det ved vi faktisk ikke.

Action over det hele

Fra det hele startede, og til det sluttede, så var der action over det hele, både på lille bane, og maxi banen, med masser af fede kampe, uanset aldre. Både unge og gamle havde en fest, uanset hvor man kiggede hen, og der var bare en fantastisk stemning.

Mange besøgende til ræs

Billund Motocross Klub fik solgt sig selv ret godt, for de havde flagstænger langs vejen i begge retninger, og her kom så mange lokale, og folk udefra, at vejene var pakket med biler, i begge sider, til både højre og venstre. Der var en fed stemning, uanset hvor du kom henne, og så hjalp det nok også lidt, at vejret var så godt. Det var sgu en fornøjelse, at være en del af.

Vi lærte en masse nyt igen

Hver eneste gang, at vi kommer ud til et løb, så lærer vi en masse nyt, både om selve sporten, men også om vores planer med siden, hvor vi igen må erkende, at det med at skrive en masse artikler fra selve løbsdagen, bliver svært, men så har vi jo heldigvis Instagram, som er super smart stykke værktøj, indtil vi rammer kontoret igen, og kan lave artikler. Nu vi er blevet ung med de unge, så kan vi faktisk se at det er let, når man lige har mobilen med sig alligevel, og så kan vi samle op på det hele bagefter. Når vi skal afsted flere dage af gangen, så har vi jo dette at lave om aftenen, så det er slet ikke afskrevet, vi skal bare finde den helt rigtige opskrift.

Facebook & Instagram

Vi har lavet et album med mere end 300 billeder fra DAM 3, hos Billund Motocross Klub 2023, og dem finder du vej til, på vores side der hedder MX Billeder. Hvis du har en Instagram konto, kan du også se nogle billeder her, men også små korte video, som er meget populære. Du finder vej til vores Instagram her, hvor du naturligvis er velkommen til at følge os, nu du kigger forbi.


 

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk