Daniel Rosenlind er Danmarksmester 2026 i OB B30+

Der er allerede blevet kåret mange nye Danmarksmestre i 2026, og en af dem er Daniel Rosenlind fra Brædstrup.
Vi har fået en snak med den 32 årige Daniel Rosenlind fra Brædstrup, i det Midtjyske, som for en lille uges tid siden, kunne lade sig fejre som nybagt danmarksmester i motocross. Daniel Rosenlind kunne lukke og slukke i Old Boys klassen B30+, med 41 point ned til nærmeste forfølger, som var Karsten Andersen, til den sidste DM afdeling på Kejserdalen, hvor der desværre ikke var mange deltagere.
Oldboys DM 2026
Vi fik en snak med Daniel Rosenlind omkring året i starten af Juni måned 2026, hvor han blandt andet fortalte, at han var kommet godt i gang med B-klassen, som var hans første år hos. Daniel Rosenlind håbede at kunne bruge et par år i denne klasse, men han kunne samtidigt se, at det ikke skulle være sådan, hvis han også gerne ville vinde danmarksmesterskabet, for så blev han automatisk A-kører. Desværre har det været sådan, at mange kørere har holdt igen, netop for ikke at rykke op, og dermed heller ikke deltaget i så mange løb, da man helst ikke ville have for mange point, og komme væk fra B-Klassen.
Til den sidste afdeling af OB DM, i Daniels klasse, var der blot fire kørere tilmeldt, og tre kørte, og der er ingen tvivl om, at det er fordi, de ikke ville have point derfra, for så ville de ende ud med, at blive A-kørere. Det er jo en super ærgerlig tilgang til det, og skaber jo ikke ligefrem fremgang, for der er mange gode B-kørere, som burde køre i A-klassen, og ville kunne klare sig der, mens flere B-kørere godt kunne bruge et år, eller to, til at ruste sig, inden de sendes videre i den bedste række.
Elsker Motocross
Daniel Rosenlind, og hans familie, elsker motocross, og rejser rundt sammen, hvor lillemor (Michelle) står for rigtigt mange praktiske ting, for deres to børn, kører også motocross. Dette er en af grundende til, at Daniel ikke vil holde sig tilbage, og blive væk fra nogle løb, for at blive i en bestemt klasse, men tage det hele som det kommer, og få endnu flere fede oplevelser.
A-klassen fra 2027
Man skal ikke misforstå det, Daniel Rosenlind er glad for DM Titlen 2026, men han jubler heller ikke over, at han skal videre til A-klassen fra 2027. Det er en lidt flad følelse af vinde Danmarksmesterskabet, med tre kørere i finalen, fordi man hellere vil undgå at blive A-kører.
Til den sidste A-DM 2026 afdeling i Randers, der kørte Daniel Rosenlind med, for at overvinde nervøsiteten, ved at køre med, og mod landets bedste kørere. Det lykkedes at gennemføre, desværre uden point, men Daniel Rosenlind fik en lille smagsprøve, på hvad der venter i 2027.
Mathias Gryning
Man kan næsten fornemme, at der her i 2026, er kommet et ekstra medlem i familien, sådan lød det i hvert fald, da vi fik en snak med Daniel Rosenlind, mandag sidst på eftermiddagen. Mathias Gryning har været med Daniel siden i vinters, og gennem hele 2026 sæsonen, som har givet et boost uden lige, og uden dette forløb, har Daniel ikke stået som danmarksmester 2026, det er han helt sikker på.
DM OB B30+ 2026 – Top 10

Kilde: dmusport.dk – Se alle kørere her (og deres point, lidt nede på siden)
Stort tillykke med mesterskabstitlen her i 2026.













