BLIV AMBASSADØR | SE STARTPAKKE

Motocross Nyheder

Der er kommet mere vand, end først forventet frem mod lørdag

Morgenfrisk crossfædre, Vestjysk Motocross Club, Motocross, MX, EM 2025, Crossbladet, Motocross Nyheder
Artikel foto: Morgenfriske crossfædre kigger bane

Mange baner åbner ikke, eller lukker ned, frem mod lørdag, sidst i november 2025, grundet vand. Enkelte prøver dog.

Landets mange motocross baner er allerede gået i vinter mode, og åbner kun deres baner, hvis de er nogenlunde gode at træne på, og hvis der melder sig nogle træningsledere. Andre baner har fortsat normalt åbent, dog kun i weekenderne, men også her kan man se flere, der lukker ned, frem mod lørdag 29. november 2025, og grunden er meget enkel, nemlig alt for meget vand.

Mere vand end forventet

Vi mindes ikke der er kommet SÅ meget vand, gennem ugen, men der er da alligevel kommet noget, kombineret med sne, der nu ret hurtigt smeltede igen. Det hele “tæller” jo, så når banerne ikke har åbent, grundet “for meget mudder” må der jo være en grund til det. Vi har været inde på det tidligere, og er næppe sidste gang, men vi føler at der ikke skal særlig meget til, før en bane lukker for træning, her i nyere tid, sådan var det langt fra, i vores tid med motocross.

Nogle åbner heldigvis

Det er ikke mange vi har set, der åbner lørdag, men nogle prøver trods alt, og man kan jo heller ikke blive ved med at træne på tørre, og jævne baner hele tiden. Mols ved den er smadret, og svær, men åbner da, og det samme i Billund. Thy har også åbent, men under lidt andre regler, for de har besøg af junior holdet, og derfor maks 50cc – 125cc, som sætter en del begrænsninger.

Ambassadør træning

Crossbladet har igen, for anden- gang, efter sæsonen sluttede, ambassadør træning med Sebastian Lorenzen, så vi skal med ud og kigge denne gang. Denne lørdag skal vores ambassadører, og et par inviterede gæster, blandt andet træne svingteknik og balance. Det kommer du naturligvis til at se lidt mere til, både på Instagram, her på hjemmesiden, og på vores Facebook.

Ny MOBIL!!!

Efter vi åbnede crossbladet i 2023, har vi oplevet gruppepres og voksenmobning, fra børn, teenagere, voksne og forældre, med vores, måske lidt for gamle mobil. Ting tager tid, men nu er vores mobil blevet opgraderet, hvor de to indbyggede kamera er bedre end vores spejlrefleks kamera. Så vi håber inderligt, at man kan se og opleve forskellen, når vi lige har lært den at kende.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk
×