Det rullende kontor er atter i topform, og bliver snart pyntet
Vores lille rullende kontor, som vi har haft med os ude på banerne i 2023, bliver snart pyntet lidt mere, til 2024.
Den lille campingvogn, der er vores rullende kontor, er let at kende, og folk kender den bestemt også når vi lander i de forskellige ryttergårde, rundt omkring i landet. Nu bliver den pyntet lidt mere, i takt med at vi har fået de første annoncører med på siden, og så har SOS Racing Parts simpelthen fået frie tøjler, til hele det øverste område, hvilket nogle måske vil mene er lidt farligt. Men efter vi har set deres dygtige grafikere trylle, så er vi slet ikke bekymrede, vi er sikre på det bliver vildt lækkert.
Er det ikke lidt old school
Jo det er totalt old school, med en lille bil, og en lille campingvogn, og vi bliver da også drillet lidt rundt omkring, men de er sgu nok bare misundelige 🙂 Det passer bare perfekt til os, og vi kan klare de daglige opgaver, og trylle lidt på banerne, når vi er afsted, og så koster det ingen penge.
Drømmen
Selvom det passer perfekt, så rumler der dog en lille drøm, men det er jo sundt at drømme, og det vil vi altså ikke løfte sløret for endnu. Vi vil lyve, hvis ikke vi har kigget på lidt andet, men hvad det så er, eller kan blive, ja det får i jo nok at se, når vi kommer dertil på et givent tidspunkt.
Det har jo været et ret vildt første år med crossbladet.dk og vi kan slet ikke vente til det bliver marts måned 2024, men der er heldigvis nok at tage fat i, indtil da.
Vi ses ude på banerne..