Motocross Nyheder

DMU Forbyder 40 meter kassehop hos Han Herred Motorklub

HAMK Motocross Camp 2023, Han Herred Motorklub, MX, Motocross, Motocross Nyheder, MX Billeder
Artikel foto: HAMK Motocross Camp 2023

DMU er atter på krigsstien, i hvert fald, hvis du spørger mange af deres medlemmer. Spørgsmålet er om de burde bruge deres dyrebare tid på andre ting, eller om det er helt berettiget.

Fredag 1. maj 2026, kom der et opslag online, hos Han Herred Motorklub, dog på en af deres ældre, og noget mindre profiler, men det ændrer ikke, at DMU har forbudt klubbens 40 meter kassehop, efter en ny regel. DMU lavede en ny banehåndbog, der udkom 5. marts 2026, og her er der blandt andet lavet en ny regel, som forbyder kassehop, at være over 24 meter langt, og rammer derfor klubben i Fjerritslev, selvom den har været der i seks sæsoner, og meget få uheld.

Han Herred Motorklub – 40éren

Herunder kan du se et udpluk, af den noget lange tekst, samt en henvisning til Facebook siden, hvor du kan læse det hele, og eventuelt komme med din mening om denne sag.

– I 6 sæsoner har vi nu haft Danmarks længste kassehop – måske bedst kendt som 40-meteren – på Starkærbanen i Fjerritslev. Hundredvis af mx kørere fra ind- og udland har prøvet kræfter med hoppet. Nogle få er lykkedes med at springe helt over – og det ser mega fedt ud, når det lykkes. Mange har forsøgt og mange tilskuere har fået “én på opleveren” når de har stået og kigget på.

– I DMUs banehåndbog for 2026 (som først blev offentliggjort den 5. marts 2026, altså efter sæsonen begyndte) blev kassehop med en længde på over 24 meter forbudt.

– Han Herred Motorklub har selvfølgelig været i dialog med DMU omkring dette forbud, da DMU er den eneste union i Europa (efter hvad vi kan finde frem til) der har en maximum længde på kassehop. Så vidt vi kan læse os frem til, så har hverken FIM Europa, SVEMO (den svenske union) eller den tyske DMSB union nogle krav til maksimumlængde på kassehop

– Det har derfor undret os, hvorfor DMU har taget denne beslutning, og vi kan ikke få andre begrundelser fra DMU end at det er af sikkerhedshensyn. Vi vægter selvfølgelig sikkerhed højt, men baseret på vores uheldsregistrering, så har “40-meteren” ikke været skyld i alvorlige uheld i de 6 sæsoner hoppet har været på banen.

– Han Herred Motorklub er derfor uforstående overfor DMUs beslutning, men vi må affinde sig med at de folk, som laver reglerne i DMU, har taget denne beslutning.

– Vi fik en dispensation, i vores banesyn for 2026, så “40-meteren” måtte bruges indtil 1. maj 2026 (altså i dag). Herefter er DMUs banegodkendelse af Starkærbanens maxibane ikke længere gyldig.

40éren bliver der, men i DMCU

– På grund af ovenstående, så kommer Han Herred Motorklub ikke til at afvikle træninger eller løb på Starkærbanen foreløbigt. Men heldigvis er der en løsning på det problem. Jammerbugt Motocross klub (JMX), som er organiseret i DMCU deler baneanlæg med Han Herred Motorklub, og DMCU har synet og godkendt Starkærbanen til træning og løbsafvikling i DMCU-regi for 2026. 

Se hele opslaget på Facebook her

Vi håber der findes en løsning på det hele, og de alle kommer videre. Der burde være langt vigtigere ting i vores sportsgren, end at ævle om hop, der ikke har en masse alvorlige personskader bag sig, og måske kigge på dem, hvor der er mange uheld i stedet for.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk
×