Motocross Nyheder

Emil Timm fører både B-DM og DM Enduro B klassen i 2026

Emil Timm, Enduro, Crossbladet, Motocross Nyheder
Artikel foto: Emil Timm

Emil Timm har grund til at smile, for han fører både MX B-DM, og DM Enduro B klassen efter tre afdelinger begge steder.

Emil Timm kunne efter tredje afdeling af B-DM 2026 beholde den røde plade (motocross) som vi skrev om midt i juni måned 2026, og i den forgangne weekend, snuppede Emil endnu en sejr i DM Enduro B klassen, og fører altså også DM her. Emil Timm var naturligvis også til start ved tredje afdeling af DM Enduro 2026, hos Sønderjysk Terræn Cross, lørdag 22. august, hvor han også snuppede sin tredje sejr i træk, hvor det også gik noget bedre for Youtuberen Frederik Jensen.

DM Enduro B 2026

Emil har med sine tre sejre i træk, også et hattrick på CV’et nu, og er i spidsen med 75 point. Der er skabt noget luft ned til hans forfølgere, der er noget mere tætte, i kampen om podiepladserne, hvor andenpladsen (Svetoslav Simeonov) har 42 point, og Oliver Sørensen på tredjepladsen har 51 point, og Frederik “FastFreddy” Jensen er lige i hælene, på fjerdepladsen, med 52 point.

Stillingen: Se alle kørerne her

Emil kørte også A-DM på Mors

Det var ikke kun Mike Andersen, der kørte til Morsø Motocross Klub søndag 23. august, for at køre A-DM, det gjorde Emil Timm også, da han lige så godt kan vænne sig til disse modstandere, han skal køre med og mod i 2027. Emil kører med i A-MX2 klassen, og her hentede han en 12. plads.

Nisseringen

Den kommende weekend, helt præcist lørdag 29. august, skal Emil Timm kører andensidste, og fjerde afdeling af B-DM (motocross) på Nisseringen i Næstved Motor Klub.

Tillykke med de to flotte placeringer, samt held og lykke med næste afdeling.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk