Endelig ramte vi en dag med mange kørere i Indoor 2026

Crossbladet har været på besøg i MX Indoor, hvor der endelig var mange kørere, en uge før Supercross 2026.
Vi har haft ramt nogle dage, hvor der har været knap så mange besøgende hos MX Indoor i Herning, men denne sidste weekend i Januar måned 2026, med en uge til Supercross, så var det noget ganske andet. Endelig ramt vi en fuld ryttergård, med en masse glade børn og unge, der lige skulle have klemt de sidste træningstimer igennem, inden de træder ind på den helt store scene i Boxen.
Jyske Bank Boxen
Det er lidt vildt at tænke på, at lige nu er der en kæmpe håndboldfest i Jyske Bank Boxen i Herning, lige på den anden side af MX Indoor, eller det vil sige, at der var noget stille denne lørdag 31. Januar 2026. Men søndag skal der spilles EM Finale, hvor Danmark jo gerne skal vinde, men lige så snart det er slut, så skal de pakke sammen, og der skal makkes en masse jord ind, præcis samme sted, til Supercross. Der skal ske en kæmpe forvandling af området, og hallen, på under en uge, så det er spændende at følge, for vi skal omkring Boxen, midt i næste uge, og kigge lidt.
(Artiklen fortsætter efter billederne)



Lucas (sidste billeder herover) var lidt træt efter en uge med sygdom, men vi fik lokket et lille smil ud af ham, for han fejrede sin 7 års fødselsdag i Indoor, sammen med en masse motocross venner.
Fyldt med liv i Easy-Racing
Easy-Racing havde halvt åbent denne lørdag, hvor også de, var ved at gøre klar til Supercross i butikken, og nogle var på messe området, og bygge op. Vi var glade for at de havde åbent, for vi har kredset omkring en ret fed jakke, vi måtte ind og prøve, men vi kunne desværre ikke passe den ordentlig. Til gengæld fandt vi en anden, i den helt rigtige farve, som vi kan bruge til Supercross.
Fed dag, med masser af liv, og da vi smuttede til middag, så begyndte der at dukke en del Tyskere op, men det var sgu for koldt at blive flere timer, på de kanter. Vi fik filmet lidt video, og så snart der er lidt klar, kommer til på vores Youtube kanal, til at starte med, dernæst her på crossbladet.dk








