Felix B. Meelsen glæder sig til at køre første sæson på 85cc i 2026

Felix Bekhøj Meelsen er skiftet til 85cc, og glæder sig helt vildt til sin første sæson i 2026, men en masse nye oplevelser.
Crossbladet har fået en snak med den 11 årige Felix B. Meelsen, med hjælp fra hans far Dennis. Felix kommer fra Nykøbing Mors, og går i 5. klasse til hverdag, hvor han bruger fritiden sammen med sine venner, og når han skal have frisk luft, og rørt sig, er det på motocross maskinen, på landets baner.
Startede som 5 årig
Felix B. Meelsen brugte lovligt meget tid på sin Ipad, mente hans forældre, så de var på udkig efter noget han kunne lave, så han også fik noget frisk luft, og på samme tid, fik rørt sig lidt. Derfor kørte de en tur ud til den lokale motocross bane, hos Morsø Motocross Klub, hvor de fik lov til at prøve en PW50, hvilket var startskuddet for en lovende motocross karriere, som Felix nu står foran.
Felix fik sig en PWér, han havde i seks måneder, inden han skiftede til en KTM Mini 50cc.
Tre år på 65cc
De seneste tre år har Felix kørt på 65cc, og det er gået rigtigt godt, hvor han har haft flere podieplaceringer, blandt andet en tredjeplads på hjemmebanen, til MX Nord Cup (stor bane), samt klubmester 2 år i træk, en på den lille bane, og en på den store bane. Sommeren 2025 bød på noget nyt, for her fik Felix en 85ér, som han har trænet lidt på siden, og i 2026 kommer skiftet.
85 klassen fra 2026
Felix B. Meelsen er færdig med hans 65cc, og har skiftet den ud med en 85cc, som han også kørte på, da vi blandt andet mødte ham i MX Indoor – se video her – ! Felix har ikke kørt løb på den nye maskine endnu, men det er noget han glæder sig helt vildt til, og det er forståeligt, for det går ret godt. Den kommende 2026 sæson byder på C-85 klassen, så det bliver et spændende læringsår.
Kay de Wolf
Det helt stor idol skal man finde i Holland, som er Kay de Wolf, og det er man ikke i tvivl om, hvis man kommer ind på hans værelse, fortæller Dennis (far) til crossbladet. Felix drømmer om at blive professionel, og gerne lige så god som hans idol, velvidende at det er svært, men det er sundt at drømme, og holde fokus på projektet, og vi er slet ikke i tvivl om at Felix nok skal komme langt.
















