FØLG OS | FACEBOOK | INSTAGRAM

Motocross Nyheder

Jens Østergaard er tilfreds med 2025 sæsonen, men vil mere

Jens Østergaard, Motocross, MX, Crossbladet, Motocross Nyheder
Artikel foto: Jens Østergaard

Vi har fået en snak med Jens Østergaard, der overordnet er tilfreds med 2025 sæsonen, selvom noget stadig driller.

Vi fangede den nu 26årige Jens Østergaard, der til dagligt har hjemmebane i Fjerritslev, for lige at høre hvordan hans 2025 sæson er gået. Jens der kører med i B-MX1, startede året godt ud, med en samlet 11 plads i serien Vinterturnering Syd, og det er han godt tilfreds med. Senere på året kørte han med i Jysk – Fynsk Mesterskab, hvor han hentede en samlet femteplads i serien, også selvom han ikke fik kørt afdelingen i Padborg, desværre også en serie, hvor mange andre blev skadet.

Starterne driller stadig

Da vi snakkede med Jens Østergaard om hans 2024 sæson, der nævnte han starterne, der skal være noget bedre, og det går igen, flere gange i samtalen, her i 2025. Jens Østergaard bruger alt for mange kræfter på at kæmpe sig frem i feltet, når han har fået en skidt start, og det vil han altså gerne have gjort noget ved, inden 2026 sæsonen starter, men det er der råd for.

B-DM skal forbedres

Jens Østergaard er tilfreds med 2025 og B-DM, hvor han sluttede i den tunge ende af feltet, på en 42 plads, men der er plads til forbedringer, og det skal ske, i 2026 sæsonen.

Motionstræningen er i gang

Jens løber gerne en 6km, hver anden dag, hvor der også er styrketræning, de dage, hvor han ikke løber. Det er nu der skal bygges en, endnu bedre form op, og det er han meget opsat på.

Vinter træning 2025/26

Jens har aftalt med Kim Sørensen fra Rhino Racing (hans svoger), at de træne sammen henover vinteren, for så bliver de begge holdt aktive, uden de små pauser, man kan fristes til. Jens holder sig til træningen i Danmark, men vil ikke udlukke en tur til udlandet, omkring jul, og nytår.

Planen for 2026

Jens Østergaard skal køre hele VT-Syd serien igen, Jysk – Fynsk Mesterskab, og fuld B-DM, samt de små Cup løb, som er rigtig god løbstræning, og super hyggeligt, på samme tid. Jens vil gøre alt for at hente flere point i B-DM, og arbejder hårdt på, at kunne ramme en top 20, i den samlede serie. Hvis det hele flasker sig, så kunne Jens også godt tænke sig, at køre med i et A-DM, eller to.

Vi håber at Jens får lidt bedre styr på de starter, og 2026 bliver som forventet.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk
×