FIND SVAR I VORES FAQ

Motocross Nyheder

Kenneth Svare hæver barren en lille smule til 2026 sæsonen

Kenneth Svare, Hampen Motocross Klub, MX, Motocross, Crossbladet, Motocross Nyheder
Artikel foto: Kenneth Svare siger banen er “lidt” hullet

Kenneth Svare vil gøre alt for at undgå den meget omtalte vandrepokal han fik for at køre knap så meget i 2025.

Familien Svare har nusset om deres maskiner hele vinteren, hvilket der ikke er så meget nyt i, men planen er at der skal klemmes en del flere timer på tælleren, henover 2026 sæsonen. Vi kommer formentlig til at møde dem til alle DAM afdelingerne, men her er det Anton (sønnike) der er fokus på.

Fem timer eller mere

Der findes heldigvis mange forskellige motocross kørere i landet, og nogle bruger sporten til at få sig lidt motion, eller snakker i hvert fald om det, uden det bliver til mange timer. Kenneth Svare fik simpelthen en vandrepokal for at køre knap så meget, selvom maskinen var med, og ude af bilen næsten hver uge, så endte det ikke med mange timer på tælleren.

Nu skal det hele ændres, eller i hvert fald noget af det, for barren sættes lidt højere i 2026, hvor han gerne vil komme over fem timer (altså på banen). Kenneth Svare virker ret opsat på denne sæson, men han skal også holdes ved ilden, ellers går der hurtigt snak i den, og maskinen bliver ikke luftet.

Fysisk træning

Altså han går da mange skridt hver dag, men derfra, og skal til fysisk træning med teamet, der er lang vej endnu, men man skal jo heller ikke lave alle tingene samme dag. Det kræver lidt forhandling at komme dertil, men vi kender til mange kørere, der heller ikke går så meget op i den del, og kører alligevel en god omgang motocross, når de altså først kommer i gang.

Crossbladet holder naturligvis et skarpt øje med Hr. Svare.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk
×