Kold lørdag morgen, men super flot vejr i Haderslev Motor Sport

Vi havde planlagt en tur til Haderslev Motor Sport, lørdag 18. Oktober 2025, og selvom det var en kold morgen, endte det ud med et super flot vejr, og ingen vind. Perfekt vejr til ræs.
Crossbladet havde aftalt med to af vores ambassadører, Daniel Hagen, og Mathias Skov, at vi skulle til Haderslev Motor Sport, for de ville have godt af at prøve noget andet, end det samme hele tiden. Daniel nåede lige en ekstra tur dertil fredag, i stedet for Fjerritslev, hvor de skulle have været, for de skulle lige pludselig have en ny trailer, da en kvindelig fører af en tesla bragede ind i den gamle.
Haderslev Motor Sport
Vi landede på Skovbybanen i Haderslev omkring 09:30, og her var det noget koldt, for der har som mange nok allerede ved, været let frostvejr i nat, og til morgen. Men solen var stille og roligt på vej op, og når man lige ramte den, så blev der lunt, og det blev kun bedre, og bedre, jo længere op af dagen vi kom, og til sidst måtte man smide nogle trøjer, og strikhuen, for det blev varmt.
En del kørere, men ikke mange
Rigtigt mange baner har haft åbent, denne lørdag 18. oktober 2025, og her har mange nok valgt at prøve noget andet, fremfor Haderslev, for de har også åbent i morgen søndag. Det var formentlig årsagen til, at der var 27 kørere denne lørdag, men det gjorde ikke noget, for så var der plads, til en masse gode træninger, hvor det var delt op i to klasser.
Lokale Danmarksmestre trænede
Haderslev Motor Sport kan prale af at have to helt hurtige Danmarksmestre her i 2025, med Magnus Gregersen (artikel foto) i A-MX2, og Team Rhino Racing køreren, Rasmus Pedersen i A-MX1, og de var begge ude og træne, denne lørdag, og fik en del nysgerrige til at kigge på.
Quad land
Der er en del Quad kørere i Haderslev Motor Sport, og nogle af dem kiggede også forbi, denne lørdag, blandt andet den tidligere Herning kører, Keld Vestergaard. Keld kom lidt for sent afsted, og havde glemt sine støvler, og måtte låne et par, der var lidt for lille, men efter vi havde drillet ham tilpas nok, med hans morfar kørsel, så kom der lidt fut i ham igen, og han kunne trylle lidt på hoppene, som du kan se billeder af, lidt senere, når de kommer online på Facebook.
Mange besøgende i efterårsferien
Familien Weidemann var også til stede i klubben, denne lørdag, og her fortalte formanden til crossbladet, at de har haft lige omkring 200 besøgende kørere i efterårsferien, hvor cirka 85 af dem, har været udefra. Nu har de jo også længe åbent søndag, så det bliver spændende at se, hvor mange de totalt ender ud med at have omkring klubben, for at træne.
Totalt fed dag
Det har været en totalt fed dag, og den lange køretur værd, specielt med sådan et flot vejr, der desværre knækker, og bliver træls, i den nye uge. Vores ambassadører har fået klemt en masse træninger igennem, og der har ikke været nogle uheld, og sidst men ikke mindst, så blev der sørget for alt det kaffe vi kunne drikke, og det var naturligvis perfekt, som altid.
Billeder – Facebook
Lidt senere lørdag 18. oktober 2025, opretter vi et album på vores Facebook side, og poster dagens billeder der, hvor vi endte ud med et par hundrede, efter de var sorteret.
















