Motocross Nyheder

Lørdag 11. februar 2023 kom årets første træningsdag i bogen

Artikel foto: Træning i Silkeborg Motor Sport

Silkeborg Motor Sport fik på Ellingbanen årets første træningsdag i bogen, da motocross banen åbnede i flot vejr.

Lørdag 11. februar 2023, blev motocross banen åbnet for medlemmerne, hos Silkeborg Motor Sport, så de kunne få sæsonens første kilometer i kroppen. Crossbladet kørte derfor til banen, for at se om der skulle dukke et par stykker op, som ville lufte deres maskiner, for det var jo tidligt på året, og sæsonen starter for alvor først, sidst i marts måned. Der var faktisk et ganske flot fremmøde på banen, også langt flere end hvad vi havde forventet, og kørerne vil naturligvis også gerne i gang igen.

Flot bane

Selvom der virkelig er kommet meget vand i Danmark, så havde det som sådan ikke påvirket banen i Silkeborg, men den kan nu også trække en del vand. Der var lige et enkelt sted eller to med vand, men vi har set noget der er langt værre, og motocross kørere, er jo ikke bange for at blive beskidte. Vi vil faktisk gå så langt og sige, at banen næsten var perfekt, for den var lidt tung, og så støvede det ikke, hvilket det jo meget vel kan om sommeren, når der ikke er kommet så meget vand.

Lange arme

Normalt så vil man se at kørerne lige snuser til banen et par omgange, og holder en pause, specielt når det er årets første træning, men dem som kørte, den dag crossbladet var på besøg, der kørte de længe og holdte sig på ingen måder tilbage. Vi hørte dog fra flere forældre, at der var “lange arme” hos nogle af kørerne, men det er jo naturligt, når der har været en længere pause.

Første gang i 30år

Lørdagens træning, var også første gang i 30år, at crossbladet (indehaveren) havde været til ræs med motocross i mindst 30år, eller været på en bane, en helt eftermiddag. Der gik ikke længe, inden man fik suset gennem kroppen, og man var hurtigt tilbage i “rytmen” med at bevæge sig på banen, og holde øje (lytte) hvor kørerne var, da vi bevægede os rundt, for at tage billeder. Nogle af klubbens medlemmer var dog lidt bekymrede for crossbladet, og fortalte, at vi skulle gå langs banen, og måtte ikke krydse på tværs, men de kender jo os heller ikke, og da vi fortalte historien, så grinede de, og gik videre. Crossbladet holder sig naturligvis til reglerne i klubberne, men når man har været i sporten, en gang, så hænger det ved, også selvom det er 30år siden.

Vi glæder os virkelig til at komme ud i de mange klubber/foreninger i 2023.

Officiel åbningsdag i Silkeborg

Efter vi besøgte klubben ved Silkeborg, så kom der en officiel åbningsdag på banen, og det er lørdag 18. marts 2023. Vi er lidt i tvivl om, hvad dagen, vi besøgte banen, så var, men måske en form for snigpremiere på 2023 sæsonen, hvor de så har en officiel dag, hvor alle indbydes.

Lidt billeder

Artikel foto: Træning i Silkeborg Motor Sport, 11-2-2023
Artikel foto: Træning i Silkeborg Motor Sport, 11-2-2023
Artikel foto: Træning i Silkeborg Motor Sport, 11-2-2023

 

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk