FIND SVAR I VORES FAQ

Motocross Nyheder

Lørdag besøgte vi Aulum Crossbane, og det nye banespor

Martin Møller, Motocross, MX, Crossbladet, Motocross Nyheder
Artikel foto: Martin Møller

Crossbladet har haft en stille og rolig dag hos Aulum Crossbane, hvor vi har været ude og se lidt på det nye banespor.

Vi har helt ekstraordinært en løbsfri weekend, selvom der bliver kørt noget både lørdag og søndag, men der er bare nogle ting, der skal passe sammen, og andre ting, der skal klares. Vejret har været flot, så vi smuttede mod Aulum Crossbane, så vi kunne få set deres nye, og meget omtalte banespor, efter det er blevet ændret, og det var faktisk en positiv oplevelse.

Startede med regn

Da vi rundede Herning, og kørte mod Holstebro af motorvejen, mod Aulum afkørslen, kunne vi se at det gav vand i området, og det passede lige præcis med, at det regnede i ryttergården, ved vores ankomst. Der var en håndfuld allerede, men alle blev i bilen, mens det regnede, også selvom den var 09:50, men så var det heller ikke vildere, for 15 minutter senere, var solen tilbage.

Lækker bane

Banen havde fået en omgang, med harven, så den stod flot og klar, og så havde Martin Møller (artikel foto) været en tur rundt og samle sten, da han ankom en times tid før. Banen var ikke knastør, men heller ikke våd, men man kunne se at sandet var mættet, så det støvede ikke helt vildt.

De nye spor, de har fået lavet, er virkelig blevet godt, og blevet sat sammen på en fornuftig måde. Banen virkede længere, men omgangstiderne var næsten de samme som før, fortalte et par kørere. Banen virker bare mere professionel, og som en rigtig bane (svært at forklare), for det nye passer bare så meget bedre ind, og gør det lettere, og bedre for alle, der nyder godt af banen.

Vi er i hvert fald positivt overrasket, på dette punkt.

20-25 kørere

Der var ikke en eneste på den helt lille bane, men mellembanen blev brugt lidt, mens langt de fleste var på Maxi banen, hele lørdagen. Vi landede derude ved 10.tiden og kørte igen ved 14:00 tiden, og her skiftede det lidt med kørere, hvor nogle kørte, og andre kom til. Et godt bud må være en 20 – 25 kørere på Aulum Crossbane, denne lørdag, og nogle kendte vi, mens andre var nye.

Uanset hvad, så var det nogle hyggelige timer med motocross.

Billeder

Det drillede os bare helt vildt, for enten var der sol, eller så var der overskyet, og så med de mange træer og skygger, omkring på banesporet. Vi kunne slet ikke få det til at fungere med de billeder i dag, så det bliver et monster lille album, med omkring 30ish billeder, der kommer online, men til gengæld, så fik vi optaget noget video, der kan klippes sammen, og kommer senere.

Vi er ikke professionelle fotografer, ej heller med det bedste udstyr, men vi klarer os de fleste steder, men Aulum og masser af sol, det passer ikke til os, og sådan er det.

Se bette album med billeder her (Video kommer også på Facebook siden)

Tak for en hyggelig lørdag.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk
×