BLIV AMBASSADØR | SE STARTPAKKE

Motocross Nyheder

Lørdag bliver en flot dag, men nyd det, for søndag ændrer det sig

Motocross, MX, Børkop Motor Sport, BMS, Børkop 2024, MX Video, Motocross Billeder, crossbladet.dk, MX Nyheder, Motocross Artikler
Artikel foto: Træning i Børkop 2024

Vejrudsigten siger at det bliver super flot vejr, lørdag 15. November 2025, men herefter kommer det første vintervejr.

Hvis man hører til i den kategori, at det bare er langt federe, at være ude og træne, når der ikke er regn, slud, sne, eller måske endda også frost, så skal man afsted lørdag. De kloge siger, der ikke findes dårligt motocross vejr, og at man skulle kunne køre i alt slags vejr, også selvom det er surt, hvilket jo også er noget man kan rende i, når der afvikles løb, eller events, i vores lille land.

Sol, Tørt og ingen vind

Lørdagen vil helt sikkert være dagen, hvor rigtigt mange baner åbner op, og nogle vil formentlig også bruge dagen, til den sidste træning, i en længere periode, selvom mange har åbent, henover vinteren. Der er ikke kommet meget vand i denne uge, frem mod weekenden, og med lørdagens flotte vejr, vil det helt sikkert trække mange afsted. Vejrudsigten siger nemlig at det bliver sol, og næsten ingen vind, dog til den kølige side, men så må man knokle sig til varmen, og drikke kaffe.

Når lørdagens træning er overstået, kan vi kigge frem til nattefrost (kan der også være frem mod lørdag), men det ser lige nu, ud til, at det er vedvarende, og at der kommer slud, i bygerne. Det lugter lidt af årets første omgang sne, men lad os se, hvor slemt det bliver.

Vi skal helt sikkert afsted

Det gode vejr, skal udnyttes på alle mulige måder, så vi starter dagen op med en arbejdsopgave, hvorefter vi smutter afsted mod, en endnu ikke valgt bane, i det Jyske. Vi skal helt sikkert lige ud og have nogle timer med motocross, og hvad vi ellers møder på vores vej.

Vi ses et sted, ude i landet.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk
×