Motocross Nyheder

Lørdagen tog en uventet drejning, og vi røg afsted til motocross

Hampen Motocross Klub, MX, Motocross, Crossbladet, Motocross Nyheder
Artikel foto: Besøgende i Hampen MX

Vi skulle oprindeligt have været på Jyllandsringen, men det blev afblæst i sidste øjeblik, så derfor tog vi til motocross.

Det går ikke altid som præsten prædiker, hvilket vi også måtte sande lørdag morgen, så derfor blev der lavet en lynhandling, og nye aftaler kom i spil. Vi havde planlagt nogle ting, der skulle rodes med, men vi ændrede bare lidt i konceptet, og satte det op til motocross, så vi har fået skudt lidt nye ting på video, der skal sysles lidt med, og hvis det bliver godt, så rammer det også Facebook.

Hampen MX

Vi glemte helt at få at vide hvor mange der har været til stede hos Hampen Motocross Klub, hvor vi har været det meste af denne lørdag 27. september 2025. Der har været en del udenbys kørere på besøg, hvor nogle også skulle videre til Mors søndag, så de har hygget på en fed bane.

Drilledag

Dagen var jo vendt lidt på hovedet, og posen rystet, så vi har været lidt vingeskudt, med forkerte indstillinger på det almindelig kamera, hvilket betyder et pænt lille album med billeder, men det er godt vi finder fejlene, inden vi skal til Mors, og se ræs søndag.

Videre i teksten

Der er egentligt ikke så meget nyt fra Hampen, i denne omgang, men det har været en hyggelig dag, med plads til hyggesnak og en masse andet spændende. Nogle af klubbens medlemmer var ved at gøre klar til deres arbejdsdag, som er søndag 28. september, og der er nok at lave.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
×