Portræt

Mads B. Lundgaard på bare 5år, skal i gang med sin fjerde sæson

Artikel foto: Mads Busch Lundgaard

Crossbladet mødte i 2023 er hurtig knægt på bare fem år, og nu har vi fået en snak med hans far, da Mads var travlt optaget.

Vi har mødt Mads Busch Lundgaard (5år) nogle gange henover 2023, til blandt andet Kids Cup i Børkop, og i Kolding, hvor han kørte fra alt og alle, og endda også tog modstanderne med flere omgange. Dengang kørte han på en ombygget Husqvarna 50cc i klassen laveffekt, men er siden da rykket op, og dermed også fået sig lidt mere modstand, men det klarer han nu også ret godt.

Ventede på at måtte komme i gang

Det lyder lidt vildt, når en dreng på 5år (snart 6), skal i gang med sin fjerde sæson med motocross, men han ventede faktisk på at blive gammel nok, til at måtte starte med motocross, der krævede at han var 2år (og det år, han fylder 3). Forinden prøvede han at køre på Korskroen, med støttehjul og sut, og da han havde kørt tre omgange, så var han ikke i tvivl, han ville være verdens bedste til at køre motocross. Forældrene skulle hele tiden holde øje med, om han havde smidt sutten, inden han skulle ud og køre, for ellers kørte han gladeligt rundt med denne, og det så lidt sjovt ud.

Smid sutten, og du får en gave

Vi har hørt om mange måder, som forældrene lokker deres børn til at komme af med sutten, men Mads fik lavet en aftale med Jørn Haarh, til Mads´s første træningsskole på Korskroen. Her blev det aftalt at hvis Mads gav sin sut til Jørn, så fik han en gave efterfølgende, og det virkede.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Mads Busch Lundgaard
Artikel foto: Mads Busch Lundgaard
Artikel foto: Mads Busch Lundgaard

Fuld skrald på

De gange vi har mødt Mads, har der været fuld skrald på, både på banen, og i ryttergården, og her fortæller hans Far (Martin Busch Lundgaard) at det fortsætter derhjemme. Han er en knægt med ild i røven, og han keder sig aldrig, og holder sig meget i gang, også sammen med hans lidt ældre bror, når der skal spilles fodbold i haven, eller laves motion, i forbindelse med motocross.

Mads vil faktisk gerne træne mere, end hvad der kræves af ham, specielt grundet hans alder, men han cykler, og løber med, når andre i familien skal ud og have lidt motion. En ting er alle dog enige om, det skal nemlig være sjovt at køre motocross, og aldrig blive en sur pligt.

Skolen kalder

Til marts 2024, der bliver Mads 6år, og til April, der starter han i skole, og så skal det vise sig, om han bruger alt sin (ekstra) energi her, men der er ingen tvivl om, at det bliver godt for ham, da han er en knægt med fart på, og det kan måske lige tage toppen, der ikke brændes af ved motocross.

2024 er på plads

Mads Busch Lundgaard og hans far Martin, har 2024 på plads, for her skal de køre alle løbene i Dansk Amatør Mesterskab (DAM), der er det eneste mesterskab, de kan køre. Udover det, så skal de naturligvis også med til årets udgave af Kids Cup 2024, der skal køres på hjemmebanen, korskroen.

Der er ingen tvivl om, at Mads Busch Lundgaard bliver spændende at følge de kommende år, for med den fart han har på, og vist sig frem på banerne, så er han et interessant emne.

Det holder vi naturligvis også øje med, her hos crossbladet.dk

Følg Mads

Facebook – Kom til siden her


 

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk