Malika Lassen prøvekørte 250cc hos Hampen Motocross Klub

Tirsdag eftermiddag, der troppede Malika Lassen op med en 250cc, som hun netop har fået, og den skulle prøvekøres.
Vi fangede den nu 15 årige Malika Lassen i Hampen Motocross Klub, da hun troppede op med en ny maskine, for den var blevet en anelse større, end den 125cc hun har kørt på i 2025. Malika Lassen startede dog 2026 ud med at køre løbet på Vesterbæk, på sin 125cc, men kort herefter, der hentede hendes far (Tue) en 2024 GasGas 250cc 4-Takter til hende, og den skulle så prøves første gang.
Har været en fast plan
Familien Lassen havde nu på forhånd aftalt, at 2026 var året, hvor Malika Lassen skulle skifte til en 250cc, henover sæsonen, hvor mange gør det, sidst på året, og måske lige klemmer et løb, eller to ind, inden vinterpausen. Her i dette tilfælde, er de dog lidt foran planen, så nu skulle det altså prøves, til tirsdagstræningen i Hampen Motocross Klub, da muligheden var der.
Skifter formentlig før tid
Crossbladet stod og klikkede billeder, og så to træninger med Malika, og her så det ud til at hun ikke havde kørt på andet, selvom det drillede lidt, på den korte, og smalle bane, hvor man er på hele tiden. Taget i betragtning at det var første gang på en 250cc, så skal hun nok komme hurtigt efter det, og det var nogenlunde det samme som farmand oplevede, så de skifter formentlig før tid.
Malika Lassen skal køre med i anden afdeling af Vinterturnering Syd i Sønderborg, og her har de begge maskinerne med. De skal lige bestemme sig helt, inden weekenden, men det ender nu nok ud med, at Malika kommer til at køre på sin nye 250cc, på lørdag.
Planen for 2026
Den har som sådan ikke ændret sig, for Malika Lassen skal køre med i alle DM afdelingerne, JM/FM og hvis det passer ind i programmet, en eller flere afdelinger af Dansk Amatør Mesterskab.
Selvom det går godt, så bliver det et læringsår, men det er Malika klar på.








