Melanie Horkenborg skal både køre solo og sidevogn til B-DM (4)

Melanie Horkenborg elsker motocross, både solo og sidevogn sammen med sin far John Horkenborg, endda så meget, at hun stiller op i begge klasserne til B-DM (4) 2025, i Nybøl.
Der venter Melanie Horkenborg en lang lørdag, når fjerde afdeling af B-DM 2025, skal afvikles på Nybøl banen, hos Sønderborg Motor Club, lørdag 30. August. Vi har oplevet det et par gange, at kørere deltager i flere klasser på en dag, så de bliver presset til det yderste, men det er ikke særlig tit, at vi oplever at pigerne gør det, så vi syntes det er mega sejt, at Melanie Horkenborg tager udfordringen op, og køre med i både DM Dame Open, og DM Sidevogn i Nybøl.
Vil gerne begge dele
Det er super svært at få regnstykket til at gå op, når man gerne vil køre begge dele, for det er ikke altid at solo klasserne, passer sammen med sidevogn, men nu er muligheden der. Vi oplevede at Stephan Rye kørte både solo og sidevogn på Uhre, til tredje afdeling af B-DM, hvor også Melanie Horkenborg deltog, så det kan jo være at John og Melanie er blevet inspireret af dette.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

DM Dame Open & C-Cup 2025
Melanie og John Horkenborg optræder ikke i den samlede stilling af sidevognsklassen til DM 2025, men Melanie er på en samlet tredjeplads i Dame C-Cup, og på en 13. plads i DM Dame Open. En ting er helt sikkert, de hygger sig med sporten, og kan være afsted med familien, og den fælles interesse for motocross, hvilket smitter af i ryttergården, når de er afsted.
Held og Lykke til Melanie og John i Nybøl, vi glæder os til at opleve det.









