Milo Rasmussen har rykket sig enormt meget i 2025 sæsonen

Det er gået rigtigt godt for Milo Rasmussen i 2025 sæsonen, og i den kommende sæson, sker der noget nyt.
Crossbladet snakkede med Milo Rasmussen i starten af 2025, og nu har vi haft fat i ham igen, sammen med hans far (Kimmo) for at høre, om det hele er gået efter planen. Og det må man sige at det har, for Milo Rasmussen har rykket sig enormt meget, og fået endnu mere fart i maskinen, hvilket er en stor hjælp, for der kommer et skifte om kort tid, hvor han skifter til en større maskine.
Kørt næsten alle Kids Cup
Milo Rasmussen havde en plan om at køre de fleste afdelinger af DMU Yamaha Kids Cup i 2025, og det mål har han indfriet, for det er blevet til alle afdelingerne, på nær den sidste, på Mors. Milo var en af de få kørere, som kørte så mange Kids Cup afdelinger, og her har Milo kørt en masse point hjem, og medførte også at hjemmebane klubben, Melby Microcross snuppede årets mesterskabstitel.
Bump på vejen, sidst på året
For omkring 5-6 uger siden, der skulle Milo Rasmussen træne på hjemmebanen, og da han kom indover deres Waves, så røg maskinen på tværs, uden det var noget voldsomt, men alligevel nok til, at Milo brækkede albuen. Det kostede en operation, og derefter gips på, som han har fået af, for en god uges tid siden, og nu kan de begynde at tænke på træning, formentlig i december.
Rykker på 65cc, og stor bane
Som vi nævnte i artiklen, fra starten af året, så var 2025, det sidste år på 50cc, for i 2026 står den på 65cc, og stor bane. Det bliver det næste som Milo skal køre på, og så skal der trænes, så han bliver helt klar til den kommende sæson i 2026. Milo passer rigtigt godt til den nye maskine, så det bliver vildt spændende at følge, for Milo starter ud i C-klassen, men når sæsonen er kørt til ende, så skulle det gerne endnu ud med, at han er blevet B-kører, men Milo bestemmer selv tempoet.































