Motocross Nyheder

Nogle fik store mængder sne, andre vand, nu kommer frosten

Artikel foto: Det rullende kontor, er sneet inde

Der er kommet store mængder sne et sted, og andre steder vand, nu kommer der meget frost, også i dagtimerne.

Det var ikke lige det vi regnede med, da vi hørte at der ville komme “lidt sne” for et par dage siden, hvor vejret gik helt bananas, i hele Danmark. Nogle har fået store mængder sne, og andre rigtigt meget vand, og det har skabt problemer mange steder, og det er langt fra overstået.

Nu kommer frosten

Dem der har fået en masse sne, de slipper ikke lige af med det, og dem der har fået meget vand, kæmper med, hvor det skal “hen” for alt er så pokkers mættet. Endnu værre bliver det nu med en masse frost, og det bliver hård frost, lokalt ned til minus 18-20c, og så endda også med dagsfrost.

Dette bliver ved i en uge frem, til torsdag i den nye uge, og så kommer der igen en masse vand, når alt sneen skal smelte. Det er jo skruen uden ende, selvom det nok at det “rigtige” tidspunkt på året det kommer, men det sætter bestemt også nogle begrænsninger lang tid frem.

Artikel foto: Sne

Lange udsigter til træning

Lige her i Danmark, er der desværre nok lange udsigter til træning på banerne, for sneen kunne man jo bare fjerne ved at skrabe dem over, men med alt den hårde frost, døgnet rundt, så bliver banerne formentlig alt for farlige at køre på. Vi kan håbe at der dukker en enkelt eller to op, som har mulighed for at åbne, men lige nu ser det ikke så pokkers lyst ud, specielt ikke her på vores kanter.

Kom lidt bag på os

Vi har mere eller mindre svævet på en lyserød sky, efter det fedeste 2023, og haft en masse besøg og træninger langt ind i december måned. Vi havde glædeligt glemt alt om sne og frost, og drømte bare om at mose på, og se en masse fed ræs, men tingene er en smule anderledes nu.

Den plan er i hvert fald udsat lidt frem, så vi må i gang med plan B.


 

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk