Oliver Hoffmann har nået alle de mål han satte sig for i 2025

Oliver Hoffmann har haft en rigtig god 2025 sæson, hvor han har nået alle de mål som blev sat, inden de kom i gang.
Vi har fået os en snak med Oliver Hoffmann omkring 2025 sæsonen, hvor der er sket mange gode ting, modsat året forinden, hvor Oliver Hoffmann havde en rigtig svær 2024 sæson. Oliver ville satse alt på 2025 sæsonen, hvor hovedmålet var at komme skadesfri igennem, og det er han lykkedes med, samt flere andre ting, som har været et springbræt til en masse nye eventyr i 2026 sæsonen.
Februar bød på Italien
Oliver Hoffmann rejste til Italien, i starten af 2025, og her skulle han se, om han overhovedet kunne komme til at dyrke den sportsgren, han holder så meget af, uden en masse gener. Det endte ud med at blive en helt perfekt tur, hvor alt lykkedes, og her kunne Oliver Hoffmann, rejse hjem til Danmark, med en rigtig god følelse, af at det hele gik så godt.
Top 10, DM B-MX2
Efter hjemkomsten fra Italien, blev der lavet en plan for 2025, hvor der blandt andet skulle køres B-DM, og efter en uheldig opstart på DM, og ingen deltagelse i den næste, på Kejserdal, så lykkedes det alligevel for Oliver at køre en samlet 10. plads hjem i den samlede DM mesterskabsserie.
Nyt Fynsk eventyr i 2026
Det var en meget glad Oliver Hoffmann, vi havde en snak med, for her kunne han fortælle, at han er skiftet til MA Service Center i Svendborg, og skal køre på en Triumph 250cc i 2026. – Jeg har allerede fået den nye maskine, og har haft nogle rigtigt gode træninger på den, så jeg er super spændt på den kommende sæson, fortæller Oliver videre i samtalen med crossbladet.dk
– Jeg har været virkelig glad for at køre hos Engine & Suspension, med nogle søde mennesker omkring os alle, men nu er tiden inde til at prøve noget nyt, fortæller Oliver videre.
Skal vinde DM B-MX2 i 2026
Da vi spurgte ind til planen for 2026, var det ikke noget som Oliver Hoffmann, skulle tænke videre over, for svaret kom lyn hurtigt, og det var, at han skulle vinde DM B-MX2, i 2026. Der skal naturligvis køres et komplet B-DM, og enkelte afdelinger af A-DM, og nogle Nordtyske mesterskabs afdelinger, når det passer ind i programmet, men fokus er klart at vinde den DM 2026 serie.
Fuldtidsjob ved siden af MX
Den nu 18årige (snart 19), Oliver Hoffmann er ved at uddanne sig til Landbrugsmaskinemekanikker, og er på skole indtil januar 2026. Hovedfokus i hverdagene er naturligvis at passe sit arbejde hos Brødrene Holst i Ribe, hvorefter resten af tiden, står på motocross, men med den fightervilje som Oliver har, så er vi ret sikre på, at han nok skal komme i mål, med alle hans ting i fremtiden.































