Motocross Nyheder

Sæt dig ind i flagreglerne, så du er forberedt på at blive flagpost

Artikel foto: Screenshot fra Youtube – DMU Instruktion af flagofficials

Crossbladet oplever flere helt nye flagposter, der gerne vil hjælpe til, men som ikke helt har styr på reglerne.

Når der trænes rundt omkring i klubberne, og der kræves flagposter, for at de kan køre, så oplever vi ofte, at det er forældre, venner, eller søskende, der lige snupper en flagpost. Nu siger vi ikke det er alle, men der er altså nogle, som slet ikke kender reglerne, og får en lyn oplæring, inden de sættes på posterne, og det kan skabe farlige situationer på motocross banen.

Forlad aldrig din flagpost

En af de ting vi ofte møder, er når en forældre lige er flagpost, mens knægten træner, simpelthen smutter fra flagposten, fordi køreren er vælter, og skal have hjælp, til at starte maskinen. Den går altså ikke, for man må ikke forlade sin flagpost, uanset hvad, og så bør man nok ikke være flagpost, når ens egne træner, og finde en anden, hvis det altså er muligt.

DMU Hjælper dig godt videre med video

Mange gange, så er en video den helt rigtige vej, til at forklare noget, i stedet for en lyn session ved banen, hvor en masse står og snakker. Når man træder ud på banen som flagpost, så skal man også være helt sikker på de Danske flagregler, som kan være forskellige fra DMU, og DMCU.

Herunder kan du se en video, som de forskellige klubber, ofte deler på Facebook, når de skal afvikle et løb, for så kan man blive helt sikker på flagreglerne inden løbet.

Christian Foghsgaard har lavet denne video, du kan se herover, som fortæller på en virkelig god måde, hvordan DMU Flagpost reglerne er, og hvordan du skal bruge flagene.


 

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk