Søren Winther smed maskinen og hjalp Mads Rasmussen efter styrt

Kørerne er konkurrenter på banen, men hvis nogle er styrter, oplever vi ofte at man hjælper hinanden, og det får vi aldrig nok af. Det oplevede vi på nærmeste hold, søndag på Mors.

Det er super frustrerende af vi ikke må hjælpe kørere, som er styrtet, for vi må ikke gå ind på banen, som fotograf, heller ikke selvom det sker lige foran os. Men så er der heldigvis kørere, der kan gøre det, hvis hjælpen ikke er nået frem, og det oplevede vi på nærmeste hold på Mors.

Lede bremsehuller

Ned af bakken, inden svinget foran starten, hos Morsø Motocross Klub, var der kommet nogle rigtigt lede bremsehuller, som var skarpe, og fik maskinerne til at danse. Vi oplevede flere gange, at kørerne var ved at miste kontrollen, da det kom lidt “bag på dem” for at sige det mildt.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

På billedet herover, kan man se stedet, og kørerne, der nærmest kørte på forhjulet et stykke, ned mod svinget. Det så faktisk ret vildt ud, og vi troede flere gange, at det ville gå galt, men vi oplevede det heldigvis kun en gang, og her blev Mads Ramussen losset af med et brag.

Prøvede at redde den

Vi stod få meter fra svinget og tog billeder, men skulle lige se lidt motocross, da Mads Rasmussen kom ned af bakken, med god fart på. Bagenden løftede sig, og inden vi nåede at blinke, så blev Mads losset af, og maskinen slog en omgang, og Mads blev smidt ind mod volden i svinget. Vi kunne se at Mads Rasmussen fik en ordentlig tur, for det gjorde ondt, og han er normalt ikke en der piver, og vi kunne ikke gøre andet end at kigge på, og vifte med armene, at der skulle komme hjælp. Hjælpen var desværre langt væk, og det tog noget tid, før man “fattede” at man skulle komme dertil, da en kører var nede. Mads fortalte efterfølgende, at han prøvede at redde den, ved at gasse op, og løfte forhjulet, men det var allerede for sent der.

Søren Winther

Heldigvis kom Søren Winther forbi også, og vi er lidt i tvivl om, hvor mange der kom forbi, for vi stod bare og viftede med armene, og håbede på der kom hurtig hjælp.

Søren smed sin maskine, og gik hen til Mads, og spurgte ind til ham, hvor Mads kunne melde sig ok, hvor det tilsyneladende “kun” var et slag, men også en forskrækkelse. Vi nåede at sige tak til Søren, for at hjælpe, inden han kørte videre, til sidst i træning-tidskvallen.

Vi hørte ikke mere til det, denne dag, hvor vi brugte en stor del af tiden på banen, og meget lidt i ryttergården, så om det allerede er nævnt på dagen, det ved vi ikke. En ting er helt sikkert, og det er at, det aldrig kan fremhæves nok, når en kører viser sådan et sportsmanship på banen.

Giv Søren et klap på skulderen, næste gang du ser ham.