FIND SVAR I VORES FAQ

Motocross Nyheder

Sol og varme virker ret fjernt lige nu, for vinteren fortsætter i 2026

VT-Syd 2025 i Sønderborg, Vinterturnering Syd 2025, Nybøl banen, Motocross, MX, Crossbladet, Motocross Nyheder
Artikel foto: Første afdeling af VT-Syd 2025 i Sønderborg

Det bliver ikke i 2026, at der kommer en hurtig opstart af sæsonen, lige efter Supercross, det må vi vente længere på.

Lige nu ser det ikke ud til, at denne sæson kommer i gang, på samme måde som i 2025, for lige når man kunne se en bedring, så vender vinteren for alvor tilbage. Vi er midt i februar måned, og lige om lidt er det fastelavn, men der kommer mere sne, og så kommer der også udbredt frost i landet.

Mere sne og frost

Som mange nok allerede har set, så kommer der mere sne, og denne gang bliver det endnu et læs til dem i Syd, og Øst, og det er endda i rigelige mængder. Noget vi alle kommer til at kæmpe mere med, er frosten, for henover weekenden så kommer der hård nattefrost, og endda også mere dagsfrost, hvilket nogle er glade for, mens andre, der gerne vil ud på motocross banerne, er knap så glade for. Frosten bliver ved, så det kommer til at tage lang tid, før jorden tør op igen, og der ikke gemmer sig nogle farlige, og frosne spor, så vi er noget spændte på at se, hvor længe det fortsætter.

Der er ikke så meget at gøre ved det, vi må blot vente og se, om der ikke kommer lidt bedring, de kommende par uger, ellers ser opstarten af 2026, noget svær ud.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk
×