Stille 2025 premiere på den nye bane hos MX Indoor i Herning

Søndag 26. Oktober 2025, åbnede MX Indoor i Herning, og her kunne man prøve det nye bane design, men der var stille.
MX Indoor i Herning, er stedet hvor vi gerne bevæger os hen, om vinteren, for her kan vi møde ret mange at de kørere, og forældre, som vi i sæsonen, møder rundt omkring på landets baner. Vi skulle have været på besøg i Hampen søndag 26. Oktober 2025, men de måtte aflyse grundet en oversvømmet bane, så i stedet for, kunne vi smutte til Herning, hvor de havde en “test åbning” af det nye bane design, hos MX Indoor, og her havde vi forventet, at der dukkede mange op.
Afsted mod Herning
Vi smuttede afsted fra kontoret, så vi kunne lande hos MX Indoor omkring klokken 10:00, med den forventning om, at der som vanligt ville være lidt kamp om parkeringspladserne, hvilket der normalt er, og vil være i en større grad, denne vinter, grundet en større tilbygning. Der var mange mennesker i området, men de skulle til noget elbils messe, men hos Indoor, var der to biler.
Det ligner sig selv
Vores første tanke var, det ligner sig selv derude, og det gjorde det egentlig også indenfor, udover der altså var kommet spritnyt bane design. Rummet hvor alle kørerne er samlet, havde to ret synlige ændringer, for lige til venstre for, hvor man kommer gennem dørene, stod der en stor sofa (nyt) og så var der ikke nogen kaffe/chokolade stand (nyt), hvilket skabte lidt panik i kroppen. Basland som havde noget stående i sidste sæson, var også til stede, men de ved ikke endnu, om de får en aftale i stand, og sætter det op igen. Til gengæld havde Mr. Tony fra Mojnland et gasblus, en lille kedel, og instantkaffe med, så han reddede os, men det var lidt for kras til os, må vi blankt erkende.
Spændende nyt design
Vi har brugt rigtigt mange timer i den hal, og har hørt på enormt mange forskellige meninger, men den flok knejter, der var ude og køre denne søndag, var ret enige om, at den var blevet federe. Den er blevet måske en anelse mere teknisk svær, og passer måske også mindre godt, til de lidt større maskiner, men vi er jo blevet overrasket flere gange, når nogle af de store, kører derinde.
Se også: Se en video med det nye bane design Her
Lars og Anders Green
Da vi havde været der lidt tid, så dukkede Lars Green op, og i takt med at der ikke var proppet, så havde han tid til at give os en lille rundtur, og fortælle lidt om deres nye projekt, med den store tilbygning. Lars havde dog lokket med en kop kaffe, fra deres maskine i butikken, men vi tog bestemt det hele med. Inde i butikken, der sad Anders Green, på en ret fed Yamaha kontorstol, som vi helt sikkert skal arve, når den tid kommer. Anders tog over med rundvisningen indenfor, så med kaffe i den ene hånd, og et kamera i den anden, tøffede vi rundt og fik set en masse spændende, som mange nok allerede har oplevet. (tilpas god kaffe de havde derinde, og knap så kras).
Den store tilbygning, man ser, når man kommer til MX Indoor, den kommer vi lidt nærmere ind på, i en artikel mandag, for der kommer til at ske en masse fede ting.
Vinteren er reddet i 2025/2026..































