Motocross Nyheder

Stille men hyggelig lørdag med træning i Børkop Motor Sport

Artikel foto: Lørdagstræning hos Børkop Motor Sport 2023

Vi smuttede en tur til Børkop Motor Sport, hvor de endelig er kommet i gang igen efter sommerferien, men der var stille.

Lørdag 5. august 2023, skulle være en nogenlunde stille omgang, for vores vedkommende, da vi skal ret tidligt op søndag, og afsted mod Mors, til Micro DM. Vi så at Børkop Motor Sport havde åbent, og er banen var jævnet og god, så her kommer der normalt en masse kørere på besøg.

Få biler i ryttergården

Da vi ramte Børkop Motor Sport, så var der godt nok stille, og der var ikke mange biler i ryttergården, så om de fleste var smuttet til A-DM på Korskroen, eller var blevet hjemme, fordi de regnede med en træls bane, det ved vi simpelthen ikke. Der har ikke været 10 crossbiler i ryttergården, og det har vi aldrig oplevet før, og slet ikke en lørdag, med super flot vejr.

Super flotte baner

Både Mini og Maxi banerne var super flotte, jævnet, og hoppene fikset, og ikke nok med det, så var banen tør, ja endda næsten så tør, at det begyndte at støve. Banerne er helt klar til træningen på onsdag, hvor der vist også er noget klubtræning med KK Academy.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Lørdagstræning hos Børkop Motor Sport 2023
Artikel foto: Lørdagstræning hos Børkop Motor Sport 2023
Artikel foto: Lørdagstræning hos Børkop Motor Sport 2023

Flere på Mini, end på Maxi

Lige ved ankomsten denne lørdag, omkring middag, var der lige mange (eller få) på begge baner, men efter en times tid, så var der klart flest på den lille bane, fremfor på Maxi. Sådan var der hele eftermiddagen, hvor crossbladet var til stede, men det var super hyggeligt, med masser af jordemor kaffe på kanden. Banen behøver de i hvert fald ikke gøre noget ved, inden den næste træning.

Billeder fra vores besøg

Udover dem her i artiklen, man ikke må bruge, så har vi naturligvis lidt flere billeder fra vores besøg i Børkop, og dem kan du finde frem til på vores tilknyttede Facebook side. Du kan følge vores side på Facebook.com/Crossbladet.dk så du er klar, når de er online.


 

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk