Vi besøgte Broby Motocross Klub og en afdeling af Fyns Cup 2025

Så lykkedes det endelig at komme til Fyn igen, hvor vi denne gang besøgte Broby Motocross Klub. Her skulle der køres første afdeling af Fyns Cup 2025, så det var en helt perfekt dag.
Vi er godt nok blevet spurgt mange gang, de seneste par år, om vi ikke kiggede forbi Broby Motocross Klub, senest til Kids Cup i Møldrup, hvor mange fra klubben var med. Om sommeren så kører de kun om tirsdagen, og det er en lang tur for os, når de maks må køre i tre timer, men vejret og tidspunktet passede bare godt ind, så vi smuttede afsted til Fyn, og overraskede dem.
Afsted i god tid
Der er ikke noget bedre end at komme afsted i god tid, for så kan man få set lidt om området, og nu var det jo første gang, at vi var på de kanter, så der skulle trækkes en masse nye indtryk. Vi landede i indkørslen omkring klokken 16:00, og allerede her var der godt med mennesker i ryttergården, for den er ikke pokkers stor, så her gælder det om at få sig en god plads.
Super flot område
Formanden for klubben (Ejner) bor på gården i indkørslen, og det er også ham der ejer området, og det er bestemt en person, der går op i, at det ser flot ud. Man kan hurtigt se at der er lagt en linje, og det var noget der gik igen på hele området, så det var en fornøjelse at komme ind på. Der var en masse parkeringspladser mellem gården, og ryttergården, hvor der var gæsteparkering (personbiler) og dem var der en del af, for det er et populært område, hvor byen, og dens befolkning, gerne kommer forbi, når der er aktivitet på området, og sådan en opbakning, betyder alt.
(Artiklen fortsætter efter billederne)



Du kan gå hele vejen rundt
Når kørerne, og forældre har prøvet at “lokke” crossbladet til Broby, har vi flere gange hørt historien om, at man kan gå hele vejen rundt om banen, på en vold. Det er meget svært at forestille sig, hvis man ikke har set det, og nu forstår vi bedre, hvorfor de har snakket så meget om det. Der er et græsspor hele vejen rundt, næsten pænere klippet end på en golfbane, og her kan man vitterligt se både den lille, og den store bane, så det er super publikumsvenligt. Et par hundrede meter rundt, så kommer der et skilt, hvor der er en udsigtspost til en Ådal, og her måtte vi lige stå og kigge lidt, for det var bare flot. Det er ret imponerende at motocross og natur, kan spille så godt sammen, uden det er et problem for “byen”, men de kan også benytte området, når der ikke køres motocross.
Der bor faktisk en vandrefalk lige ved klubhuset, for de opdagede at der var en derude, og så fik formanden en af de lokale til at bygge en kasse til den. Det utrolige er at, denne falk har hjemme i enden af klubhuset, lige ud mod starten, og selve motocross banen, men det er den åbenbart ligeglad med, for den fløj da rundt, da vi var besøg. Det er da unikt.
Stor motocross klub
Broby Motocross Klub har ikke mindre end 200 medlemmer, og det kom noget bag på os, men efter at have set området, og snakket med de venlige fynboer, der kommer på stedet, så kan vi godt forstå, at denne klub er så stor. Maxi banen er cirka 1.369 meter lang, mens den lille bane var omkring 350 meter, og det stod bare snorlige, og tilpas vandet, hvilket de altid gør (fortalte flere til os), og når der gøres noget for klubbens medlemmer, så vender de også tilbage.
(Artiklen fortsætter efter billederne)



God kaffe
Vi har hørt meget om den eftertragtede brunsviger, men det kræver at man fortæller om sin ankomst, og ikke kommer snigende, som vi gjorde tirsdag eftermiddag, for det skal bestilles forinden, men der er rart at have noget til gode. Til gengæld, så var der masser af kaffe i klubhuset, og den kan vi også rate med en topscore, for den var lige i skabet. (klart 5/5).
Fyns Cup 2025
Det er tre Fynske klubber, der har lavet denne serie sammen, og det tiltrak 84 kørere, tirsdag 3. juni 2025, hvor vi kom på besøg. Men flere at dem vi snakkede med, fortalte, at når der er normal træning i klubben, så der lige så mange, og nogle gange kan man slet ikke få sig en plads i ryttergården. Vi forstår udmærket hvorfor der kommer så mange, for banerne, området, og deres faciliteter er i top.
Broby Motocross Klub
Hvis ikke du har været på de kanter, så skal du afsted. Det er et sted der bare skal opleves, og her kan man sagtens tage familien med, for det er virkelig et lækkert sted. Du kan se mere om klubben i deres Facebook gruppe, der hedder Bmck – Broby Motocross Klub
Billeder
Se billederne her – Også dem fra artiklen, kommer med.
Tak for en rigtig positiv oplevelse, det er et fedt sted i har.