Motocross Nyheder

Vi er nu landet i Kolding til Classic Cross og har kigget lidt på banen

Artikel foto: Classic Cross 2023, Kolding Motocrossklub

Crossbladet er landet hos Kolding Motocross Klub, hvor der lørdag skal køres Classic Cross finale. Vi har været ude og kigge lidt nærmere på en bane, der har fået en del regn.

Vi har været i Kolding siden 16:30 tiden, og efter vi fik pakket ud, og genaktiveret det rullende kontor, så smuttede vi ud og kiggede lidt på banen. Nu kan det jo godt være vi har med lidt ældre mennesker at gøre, ja og dog, der er lidt i alle aldre her, men dem der er til stede, er ikke så pylrede. Altså nu er det jo motocross der skal køres, også selvom det er på nogle ældre maskiner, men når der kommer vand, så kommer der også mudder, men så slemt er det altså heller ikke. Der er naturligvis nogle bløde områder på banen, og nogle steder, man nok bør køre udenom, men det er jo en del af det hele, og finde den rette linje.

Hvor går grænsen

Ja det er altså lidt svært at sige, men som det ser ud nu, så er der en 3 til 5cm mudder, og det skal jo bare køres af, og hvis der ikke kommer mere vand, inden de bliver sendt ud på banen, så skal det nok gå. Der er kommet lidt let regn, men ikke noget, der har gjort tingene værre, men der skal ikke komme over 10mm mere, så kan det altså begynde at drille, men igen, der bestemmer vi jo ikke.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Classic Cross 2023, Kolding Motocrossklub
Artikel foto: Classic Cross 2023, Kolding Motocrossklub
Artikel foto: Classic Cross 2023, Kolding Motocrossklub

Video og billeder

Vi kommer som normalt til at være aktive, både på den tilknyttede Facebook side, hvor vi opretter et stort samlet album, og så kommer der også noget på den tilknyttede Instagram @crossbladet.dk


 

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk