Vi har besøgt træningslejren 2025 hos Morsø Motocross Klub

Torsdag morgen smuttede vi afsted mod Morsø Motocross Klub, hvor de var midt i deres træningslejr, og det var varmt.
Efter en nogle dage på kontoret, begravet i nogle forskellige projekter, besluttede vi os for at smutte mod Morsø Motocross Klub, torsdag 24. Juli 2025, for at kigge på deres træningslejr. Her var det Morten Justesen, og Magnus Sjølander, der var trænere, og det er efterhånden også noget tid siden, at vi har hilst på dem. Træningslejren havde 28 deltagere, og de startede op onsdag, og slutter igen fredag, så vi dumpede ind midt i det hele, og fik set lidt af hvad de lavede.
Varme og tordenfluer
Vi havde ikke været der i en halv time, før vi kunne mærke varmen, og det var lidt anderledes på de kanter, for nogle stede var der ikke skyggen af luft, så det var smeltende varmt. Udover den hårde varme, så var der en milliard tordenfluer (Trips), altså de små sorte sataner, man knap nok kan se med det blotte øje, som traskede rundt på en, og de var bare overalt.. Mega tiltende…!!
Mange kendte ansigter
Vi kendte en stor del af deltagerne, og nogle havde vi ikke set længe, så der gik naturligvis lidt tid med at snakke med dem, hvilket er en stor del, af det vi laver. Det var mega hyggeligt lidt at få snakket lidt igen, og håber da snart at se en masse af dem igen, for der behøver ikke gå så lang tid.
Fed dag, bare lidt for varmt
Alle havde det varmt, og det var efter vores smag lidt for varmt, men nu var vi jo afsted, og ja, man kan jo aldrig helt regne med de vejrudsigter der. Det har været en fed dag, med glade kørere, der med garanti kan tage noget med sig derfra, for hver gang de er på cyklen, så rykker de sig.
Billeder – Facebook
De kommer online lidt senere, også dem her fra artiklen.
Vi ses ude på banerne..































