Motocross Nyheder

Victor Klitgaard har haft hård start på 2026, men har fundet farten

Victor Klitgaard, Motocross, MX, Crossbladet, Motocross Nyheder
Artikel foto: Victor Klitgaard

Crossbladet har fået Victor Klitgaard til at sætte lidt ord på hans opstart af 2026 sæsonen, og den har været hård.

Vi snakkede med Victor Klitgaard i september måned 2025, omkring den sygdom, han havde kæmpet med, og hvad planen var for 2026. Victor har haft den længste vinter, han kan huske, hvor de ikke fik kørt motocross, fra december, og frem til marts måned, men det fik de rettet op på.

Victor Klitgaard

– Vi fik ikke kørt fra december til start marts, så vi startede året med en tur til Belgien (det var hårdt) vinterløbene gik dog rigtig fint, trods de få timer på cyklen.

– Jeg var på podiet i Tyskland, og til vinterturneringen i korskro, og MX Nord Cup.

– Men fire dage inden første DM, der forstuver jeg min tommelfinger, og havde faktisk opgivet at køre. Men fredag eftermiddag blev min far, og jeg, enige om at prøve og at give det en chance. Med ondt i tommelfingeren, og et start styrt, blev det til en 7 plads på dagen.

– Så blev det tid til DAM 1 i Grenaa. Der slog jeg hovedet i første heat og fik ikke kørt mere den dag.
Til DM i Sønderborg havde jeg mistet troen på det, men fik dog kørt 6/7 og endte på syvendepladsen på dagen.. (samlet 6ér efter 2 afdelinger).

– Da der var DM i Randers, kørte vi DAM i Billund, så Alfred (bror) også kunne køre løb..

– Farten er lige så stille ved at komme tilbage føler jeg, så det er dejligt.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk