Motocross Nyheder

Viktor Dam havde Mini Banen på Uhre, helt for sig selv torsdag

Artikel foto: Viktor Dam

Viktor´s far spurgte om de ikke havde Mini Banen åben torsdag, når lørdagens løb kun var på Maxi banen, og det var den.

Torsdag 22. Juni 2023, spurgte Dan Dam om Mini banen hos Herning Motocross ikke var åben, nu der kun skulle køres Quad og Sidevogn´s DM på Maxi banen, og det var der, for de skulle alligevel arbejde derude. Dette opslag så crossbladet, og så var der jo en god grund til at trille ud på Uhre, og se lidt ræs, men der var kun en, der tog i mod dette tilbud, og så kom de endda helt fra Randers.

Viktor Dam havde banen for sig selv

Da vi ankom, så var der en enkelt kassebil på Mini banen, en far og hans to drenge, hvor den mindste hyggede sig i den dejlige støvede jord, mens storebror, kørte ræs. Vi smuttede lige forbi klubhuset, og fik en snak med formanden Tue Lassen, inden vi gik en tur ned til Mini Banen, og da der kun var Viktor ude og køre, ja så fik han lidt ekstra opmærksomhed, og vi fik taget lidt billeder.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Torsdagstræning på Mini Banen i Uhre
Artikel foto: Torsdagstræning på Mini Banen i Uhre
Artikel foto: Torsdagstræning på Mini Banen i Uhre

Der blev trænet og hygget

På en måde så hyggede de to knægte sig på Mini Banen, og ikke mindst farmand Dan Dam, men de kunne godt have ønsket en kører eller to mere, torsdag aften.

Der blev skruet lidt på maskinen, der drillede lidt, men Dan fik fundet frem til fejlen, som var et stik, der drillede, så det var jo heldigvis en af de lette, og knap så dyre opgaver denne aften.

Vi fik snakket lidt om vejr og vind, inden vi smuttede videre op mod Maxi banen, hvor de var ved at gøre klar til lørdagens Quad og Sidevogn´s DM 2023.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Torsdagstræning på Mini Banen i Uhre
Artikel foto: Torsdagstræning på Mini Banen i Uhre

Lyder efternavnet bekendt..

Vi skimtede tanken, da vi så ryggen af Viktor første gang, men tænkte, ej der nok andre som også hedder det, men den var altså god nok. Dan´s søster er nemlig den professionelle motocrosskører Line Dam, men det havde vi ikke lige spottet. Verden er lille.

Mini Album

Lidt senere fredag, der laver vi et mini album på Facebook, med Viktor, hans far, samt lillebror, nu de var til stede på Uhre, torsdag aften, hvilket var hyggeligt.


 

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk