Vitus Horsebøg kører EM i 2025, der er første fulde 65cc sæson

Crossbladet har fået en snak med Vitus Horsebøg fra Holstebro, der kører med i EM Motocross 2025, og har sin første fulde sæson på 65cc, der dog ikke afskrækker den unge mand.
Vi har fået en snak med den 9årige Vitus Horsebøg, fra Holstebro, med lidt hjælp fra hans far (Dan). Vitus går i 3. klasse til hverdag, og når han ikke går i skole, så går det meste af hans fritid med at køre motocross, også udenfor de Danske grænser, hvor hele familien er afsted sammen.
Startede som 3årig
Vitus kom i gang med motocross, da han var bare 3år gammel, og her havde han en oset el-crosser, der hurtigt blev skiftet til en PW50, og på den, der kørte Vitus også sit først løb, som var til Kids Cup, hos Herning Motocross. Der er sket rigtigt meget siden da, hvor det er blevet til en masse løb, både i Danmark, men også ude i den store verden, med mange fede oplevelser til følge.
2,5år med E-Motocross
Der er ikke mange Danskere der har benyttet sig af muligheden for at køre E-Motocross (el-crosser) for børn, men det har Vitus Horsebøg kørt i 2,5år, og fået en masse erfaring den vej. Her har Vitus kørt med i en masse fede løb, på en masse fede baner, for det køres mellem de mange heat, i pauserne, på VM-Banerne, til verdensmesterskaberne i motocross, som er noget af det største. Vitus Horsebøg fik en flot samlet femteplads til EM E-Motocross i 2024, og det er noget af en bedrift.
Første fulde 65cc sæson i 2025
Vitus Horsebøg kørte både E-Motocross og 65cc i 2024, som en kombination, men her i 2025 sæsonen, står den kun på 65cc, og det har været det helt rigtige tidspunkt, med dette skifte.
Kører tre EM afdelinger i 2025
EM Motocross kvalifikationen startede i Holland, i april måned 2025, og så skal der køres yderlige to af slagsen, en i Danmark på Korskro i påsken, og den sidste i Tyskland, i maj måned 2025. Her skal man se om man kan køre sig med videre til Semi finalen i Slovakiet, hvor der skal findes finalister til afdelingen i Tjekkiet, der køres samme tid, som der køres verdensmesterskaberne.
Fremtiden
Vitus har en plan klar, hvor han ligesom mange andre børn, gerne vil være den bedste til at køre motocross, men en af målene, der er indenfor nærmeste fremtid, er at han vil køre med i EM Finalen, i Loket 2026. Det er et mål, der er muligt at nå, også hvis man spørger hans far. Det er bare fedt at rejse rundt med sin sportsgren i hele Europa, sammen med sine venner, og ikke mindst familien, hvor alle er afsted sammen, når Vitus Horsebøg skal vise Dannebrog frem, på en masse motocross baner.
Oplev Vitus til EM 2025 på Korskro
Lørdag 19. april og søndag 20. april 2025, kommer anden- afdeling af EM Motocross 2025, omkring Danmark, og det er hos Vestjysk Motocross Club – Korskro. Dette er et publikumsløb med entré, dog til små priser, hvor størstedelen bør kunne være med. Læs mere i artiklen her
Vi ønsker Vitus Horsebøg alt muligt held og lykke med EM, og vi er naturligvis også med til den Danske afdeling, og hepper på de mange Danske deltagere.
